Seks helt nye album du skal høre i dag

Seks helt nye album du skal høre i dag
Anohni.
Vi guider til ugens vigtigste nye udgivelser fra ind- og udland – og så skal du desuden glæde dig til, at Drakes 'More Life'-projekt lander i weekenden.

1. Lord Siva ‘3’

Følelserne har altid været uden på tøjet hos Lord Siva, og det føles ofte som om, at sangeren er ved falde fra hinanden, mens han synger de ærlige strofer. Efter to stærke ep’er er Brian Siva endelig klar med sit debutalbum, hvor man kan dykke ned i Carl Barsks elektroniske underlægning og hovedpersonens ord, der bruser som et emotionelt vandfald.

Hør albummet på Spotify HER.

Hør albummet på Apple Music HER.


2. Real Estate ‘In Mind’

Real Estate er forårsmusik, og det amerikanske bands bløde guitarrock lyder lidt som blade, der springer ud på træerne. Rart, farverigt og en indgang til lysere tider. Kan de formå at ryste posen lidt på deres fjerde album?

Læs vores anmeldelse HER.

Hør albummet på Spotify HER.

Hør albummet på Apple Music HER.


3. Depeche Mode ‘Spirit

‘Where’s the Revolution’ spurgte Depeche Mode på den hidtil eneste single fra synthrock-veteranernes 14. album. Naturligvis en kommentar til tidens politiske klima, men rent musikalsk skal det blive spændende at høre, om der er nogen revolution at spore i trioens eget landskab. Lyder Gahan, Gore og Fletcher som de plejer, eller har Trump og Brexit tændt en gnist?

Hør albummet på Spotify HER.

Hør albummet på Apple Music HER.

Annonce

4. Noréll ‘IY’

Vi havde Noréll med på listen, da vi i starten af året kårede landets største musiktalenter, og nu er den danske trio så klar med deres debut-ep. De fleste af numrene har allerede været ude som singler, men det bliver den dystert tunge popmusik ikke mindre besættende af.

Hør ep’en på Spotify HER.

Hør ep’en på Apple Music HER.


5. Anohni ‘Paradise’

Anohni pakkede protestmusikken ind i medrivende electropop på sidste års album ‘Hopelessness’, og nu følger hun op med en seks numre lang ep, som igen er lavet sammen med de to toneangivende producere Oneohtrix Point Never og Hudson Mohawke.

Hør ep’en på Spotify HER.

Hør ep’en på Apple Music HER.


6. Blikfang ‘De lyse nætters tid’

Du gør klogt i at holde øje med det nye musikkollektiv Citadel, som efter et fælles mixtape i starten af marts allerede nu er på banen igen med et debutalbum fra duoen Blikfang, der gør sig i en form for DIY-hiphop om den bittersøde ungdom med mere følsomme r’n’b-elementer.

Hør albummet på Spotify HER.

Hør albummet på Apple Music HER.