Travis Scott har rigeligt med succes selv, men nu vil rapperen også hjælpe andre håbefulde rimsmede frem.
I et nyt interview med franske Numéro fortæller Scott om lanceringen af sit eget pladeselskab, Cactus Jack Records, som skal hjælpe nye rappere frem i lyset og sørge for, at de får de bedste betingelser i branchen.
»Jeg gør det ikke for at have økonomisk kontrol over min egen musik. Først og fremmest vil jeg hjælpe andre artister, lancere nye navne, levere muligheder. Jeg vil gøre for dem, hvad der er sket for mig, bare bedre. Med bedre mener jeg intet bullshit. Ikke noget med at lyve overfor artister omkring datoerne for deres albumudgivelse eller budgetter til videoer og album«, fortæller Scott.
I interviewet kommer Scott også ind på sit forhold til Kanye, mode og hvad det vil sige at være rapper.
Læs også: Travis Scott, Lil Uzi Vert og Quavo laver vilde stunts i musikvideoen til ‘Get Off’