Heartland Festival afslører årets fulde program – tilføjer bl.a. Ukendt Kunstner

Heartland Festival afslører årets fulde program – tilføjer bl.a. Ukendt Kunstner
Hans Philip fra Ukendt Kunstner. (Foto: Samy Khabthani/Soundvenue)

Heartland Festival har føjet fire nye musiknavne til årets program, og hermed er sommerens plakat komplet. De fire nye navne er: Ukendt Kunstner, August Rosenbaum, Choir of Young Believers og Soleima.

Jens Ole McCoy og Hans Philip i Ukendt Kunstner føjer endnu en sommerfestival til kalenderen, mens Soleima kommer til festivalen på Fyn med et lysshow lavet af Dark Matters.

Pianisten og komponisten August Rosenbaum har tidligere lavet musik med navne som Rhye, Quadron og Mø, men på Heartland Festival præsenterer han sit nye soloprojekt, der da også er produceret af Robin Hannibal (Rhye/Quadron).

De nye musiknavne slutter sig til et program, der i forvejen tæller navne som Eddie Vedder, Cat Power, Miguel, Flying Lotus, Bisse, Bryan Ferry og London Grammar.

Dagens endelige program indeholder også en række nye talks, og her finder man blandt andre Quadrons Coco O. og skuespiller Mia Lyhne i en snak om kvindelige forbilleder. Filminstruktøren Werner Herzog kommer også til Heartland, hvor han skal snakke noget så stort som Europa med den finske forfatter Sofi Oksanen.

Heartland Festival foregår den 2.-4. juni ved Egeskov Slot på Fyn.

Se festivalens fulde program på deres website HER.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af