Her er ugens 10 fedeste fester

Vi guider som altid til de bedste tilbud i nattelivet. Denne uge med blandt andet Dixon, fødselsdag i Kødbyen og Love Hangover.
Her er ugens 10 fedeste fester
Foto: Victor Jones/Soundvenue
Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Manna Live med Luster
Der er garanti for en solid torsdagsfest, hvis man frekventerer Mannas blanding af talentfulde live-acts og kvalitetsbevidste dj’s. I denne uge er der koncert med danske Luster, der byder på energifyldt guitarrock med referencer til 70’ernes new wave, mens Mikkel Okine og Dee Brown står bag pulten.

Manna Live: Luster
Torsdag den 27. april
Jolene
Læs mere om festen på Facebook
Tag bus, tog eller metro til festen – find den direkte forbindelse HER


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Berlinerstemning i Pumpehuset
Er du på udkig efter et gedigent rave, er Pumpehuset stedet at være denne fredag. Her vender det italienske label-kollektiv Just This tilbage med et elektronisk orienteret event, der har den tyske top-dj Dixon, der har huseret i Berlins natteliv siden start-90’erne, som trækplaster sammen med Hunter/Game og Pisetzky.

Just This Copenhagen: Dixon
Fredag den 28. april
Pumpehuset
Læs mere om festen på Facebook
Tag bus, tog eller metro til festen – find den direkte forbindelse HER


Mads Nørgaard rykker ind på Chauteau’et
Fredag inviterer Mads Nørgaard til deres tilbagevendende Maj Festival i butikken på Strøget, hvor der er sample sale, dj’s og burgere. Efterfest er der også planlagt – på Chateau Motel, hvor der er hiphop og disco på de respektive etager.

Mads Nørgaard x Chateau Motel
Fredag den 28. april
Chateau Motel
Læs mere om festen på Facebook
Tag bus, tog eller metro til festen – find den direkte forbindelse HER


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Talentfuld rapper på Rust
Vi havde Ice Ach med på årets liste over ’10 nye danske rappere du skal holde øje med’, og fredag kan du få syn for sagen, når den 18-årige rimsmed og producer giver natkoncert på Rust. Der er selvfølgelig dj’s på før og efter.

Rust Natklub: Ice Ach
Fredag den 28. april
Rust
Læs mere om festen på Facebook
Tag bus, tog eller metro til festen – find den direkte forbindelse HER


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Enjoy på Tape
Enjoy har lejlighedsvist holdt fester på Bakken i København, men denne weekend foregår det på Tape i Aarhus, hvor der er koncerter fra Gäy og Flawless Victory – sidstnævnte er endda en debutkoncert. Dj-sets fra First Hate, Lasse Dearmen & Joe Skilton og Halfdan Venlov.

Enjoy at Tape
Fredag den 28. april
Tape
Læs mere om festen på Facebook
Tag bus, tog eller metro til festen – find den direkte forbindelse HER


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

When Saints Go Machine varmer op i Haven Bar
Haven har taget festivalopvarmning til et nyt niveau, og i marts lancerede den nye festival Haven Bar, som tager forsmag på sommerens stemning med mad, øl, intimkoncerter og havnefester.

På fredag får baren besøg af When Saints Go Machine, som spiller en af sommerens få annoncerede koncerter på festivalen på Refshaleøen. Til Haven Bar kigger synthpop-gruppen forbi med et dj-set, hvor de fire medlemmer serverer favoritter og ukendt perler fra deres personlige musikbibliotek. Mikkellers eget dj-hold varmer pladsen op fra 20-22, inden aftenens hovedattraktion træder til.

Haven Bar: When Saints Go Machine
Lørdag den 29. april
Haven Bar
Læs mere om festen på Facebook
Tag bus, tog eller metro til festen – find den direkte forbindelse HER


Fødselsdagsfest i Kødbyen
I seks år har KB3 inviteret til løssluppen festhedonisme og besøg fra musikere som Major Lazer, Mike Skinner, Iggy Azalea og Todd Terje. Til at fejre den skæve mærkedag har folkene bag hyret den engelske producer og dj Jax Jones, der til daglig huserer på Londons klubscene, til at sætte den rette stemning.

KB3 – fødselsdag
Lørdag den 29. april
KB3
Læs mere om festen på Facebook
Tag bus, tog eller metro til festen – find den direkte forbindelse HER


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Blockparty i Nordvest
Med mellemrum kan man komme til Fest i Nordvest-arrangementer, der forsøger at tilføre den ellers lidt søvnige københavnske bydel fest og farver. Denne gang rykker festen udendørs, når der inviteres til blockparty på Glentevej med dj’s og live-shows med r’n’b-sangerinden King og Simon Muschinsky fra When Saints Go Machine.

Fest i Nordvest
Lørdag den 29. april
Glentevej 70A
Læs mere om festen på Facebook
Tag bus, tog eller metro til festen – find den direkte forbindelse HER


Forårskåd kærlighedsfest
Efter tidligere at have arrangeret fester på forskellige locations i København har Love Hangover-crewet for nylig fundet sit faste hængeudsted i Lille Vega, hvor de historiske rammer en gang om måned bliver omdannet til en varmblodet og kærlighedsfyldt dansehule.

Denne lørdag fyres der op under en særlig ’spring edition’, der lokker med masser af solglinsende og forårskåd stemning. Aftenens udsøgt 70’er-inspirerede, discofile soundtrack, der får spejlkuglen til at spinne ekstra hurtigt, leveres af Steen Kong, Soulshaker, Karsten Loud, Allan Green og Peter Stenbæk.

Vega Klub: Love Hangover pt. 4
Lørdag den 29. april
Lille Vega
Læs mere om festen på Facebook
Tag bus, tog eller metro til festen – find den direkte forbindelse HER


Søndagsdub på Christiania
Christiania Dub Club er et (nogenlunde) nyt tiltag til alle dem, der savner bas, raggae og dub om søndagen – som der jo har været en hvis tradition for i København. Denne uge markerer klubaftenen 100-året for salget af Dansk Vestindien med et besøg af Vaughn Benjamin er fra St. Croix og hans reggaeprojekt Akae Beka.

Christiania Dub Club: Akae Beka
Søndag den 30. april
Loppen
Læs mere om festen på Facebook
Tag bus, tog eller metro til festen – find den direkte forbindelse HER

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af