Her er ugens syv fedeste fester

Her er ugens syv fedeste fester
Foto: Victor Jones/Soundvenue
Vi guider som altid til de bedste tilbud i nattelivet. Denne uge med blandt andet Raw og Skam-party i Absalon.

Torsdagsfest på Jolene
Kan du gå tidligt på weekend, er Jolene et af byens bedste steder at fejre det. For her trækker torsdagsklubben Manna uge efter uge folk til med en smagsbevidst blanding af live-musik fra vækstlaget og dj’s. I denne uge optræder electropop-duoen Vesper, mens Mikkel S og Mads Duelund styrer pulten.

Manna Live: Vesper
Torsdag den 20. april
Jolene
Læs mere om festen på Facebook
Tag bus, tog eller metro til festen – find den direkte forbindelse HER


Soleima fejrer debutalbum på Natbar
Fredag udkommer Soleimas debut-minialbum, ’No. 14’, og samme dag fejrer hun begivenheden med releasefest som en del af Natbar, hvor man udover at opleve de nye numre live kan se frem til et stærkt dj-lineup.

For når aftenens hovedperson er stået af scenen, sker der ting og sager bag pulten. Her finder man nemlig medlemmerne af Liss i selskab med Vasco og Rasmus Littauer – kendt fra soloprojektet School of X og som live-musiker for Mø.

Soleima: ‘No. 14’-release
Fredag den 21. april
Bremen Teater
Læs mere om festen på Facebook
Tag bus, tog eller metro til festen – find den direkte forbindelse HER


Tomas Barfod underholder på Chateau Motel
Fredag fyrer den danske startup-virksomhed Warm, der hjælper musikere og pladeselskaber med at tracke deres musik på radiostationer verden over, op under en fest på Chateau Motel. Til at holde pulsen i vejret er en af landets mest rutinerede pladevendere, Tomas Barfod, hyret ind sammen med Finnebassen og Notize.

WARM Fest – The Launch
Fredag den 21. fredag april
Chateau Motel
Læs mere om festen på Facebook
Tag bus, tog eller metro til festen – find den direkte forbindelse HER


Raw folder det elektroniske skyts ud på Langelinie Pavillonen
Raw er en institution i det københavnske natteliv, og efter en pause i 2016 er den storslåede endagsfest nu tilbage i en forårsudgave. Den elektronise tag-selv-bord foregår på fire scener, og mere end 20 navne lægger vejen forbi Langelinie Pavillonen, der holder dansegulvet åbent til solens frembrud.

På programmet finder man tyskere som Pan-Pot, Teenage Mutants og Baby G, mens en række lokale pladevendere naturligvis også står klar. Det hele skydes i gang Burn Residencys dj-konkurrence for spirende talenter.

RAW – Spring Edition
Lørdag den 22. april
Langelinie Pavillonen
Læs mere om festen på Facebook
Tag bus, tog eller metro til festen – find den direkte forbindelse HER


Dritt kul aften på Vesterbro
I anledning af, at ’Skam’ har fyret op under sin fjerde sæson, giver Absalon seriens mange danske fans mulighed for at samles om deres yndlingsemne. Lørdag er der således ’Alt Er Love’-fest med fællesspisning, norsk poesi, quiz og fællesdans til de bedste numre fra serien.

Skam – Alt Er Love-fest
Lørdag den 22. april
Absalon
Læs mere om arrangementet på Facebook
Tag bus, tog eller metro til festen – find den direkte forbindelse HER


Boogiefunk på Double Rainbow
Holdet bag Favorite Things er glade – de har netop indlemmet Malte Sanggard som resident i deres partycrew, og på lørdag er det tid til tredje udgave af festkonceptet, hvor DJ Universe er med som gæst med masser af boogie og funk i pladetasken.

Favorite Things
Lørdag den 22. april
Double Rainbow
Læs mere om festen på Facebook
Tag bus, tog eller metro til festen – find den direkte forbindelse HER


Eklektisk schweizer i fri dressur
Studio Antibes står bag nogle af Københavns mest legesyge klubarrangementer, og denne weekend har de hentet den schweiziske producer og dj Kejeblos til byen, hvor han vil demonstrere sin eklektiske smag, der inkluderer alt fra acid og disco til soul, afrobeat og japanske specialiteter.

Studio Antibes Presents Kejeblos
Lørdag den 22. april
Huset-KBH
Læs mere om festen på Facebook
Tag bus, tog eller metro til festen – find den direkte forbindelse HER