Masser af potentiale i Guldimunds rodebutik af et debutalbum

Masser af potentiale i Guldimunds rodebutik af et debutalbum
Foto: Lene Kronow
Masser af potentiale i Guldimunds rodebutik af et debutalbum - Så er det vel bare det …?
4 6
Guldimund
'Så er det vel bare det …?'

Album, Selvudgivet

Asger Nordtorps exit fra Tårn er vel en af de der klassiske bandhistorier med for mange kokke, eller rettere sangskrivere. Men at han skulle stikke fra reden og gå solo så hurtigt efter at bandet for alvor fik fart på, var der næppe nogen, der havde spået.

Med en timing, så man skulle tro, at der lå mere end lidt rivalisering mellem Nordtorp og resten af Tårn, som også er aktuelle med deres albumtoer, debuterer han nu med det afvæbnende betitlede ‘Så er det vel bare det…?’.

Som en gimmick er udgivelsen dog strøet ud over flere uger, så det sytten (!) numre lange værk faktisk også er næsten et halvt år om at se dagens lys.

Holder man albummet op mod Tårns modstykke, finder man hurtigt ud af, hvorfor de to parter ikke passede sammen længere: De er nærmest diametrale modsætninger, dog indenfor cirka samme genre. Nordtorp gør sig i ofte velskrevne, dybt personlige fortællinger tilsat en spraglet rodebutik af indierock-toner, mens Tårns oeuvre er tøjlet mere stramt, både tematisk og lydmæssigt.

Og så ophører sammenligningerne også. Det timelange album er nemlig ret imponerende i sig selv og står fint på egne ben. Nordtorp har fået assistance af et broget gæstegalleri, der nærmest folder sig ud som et dansk indie-101 – for eksempel Rune Skærlund Risager fra Den Fjerde Væg, Søren Jensen Buhl fra Blaue Blume (hvor Nordtorp også slår sine folder) samt Buster Jensen og Sven Dam Meinild fra Juju Me.

Det giver grobund for et meget varieret album, der starter stærkt, farer lidt vild midtvejs og samler trådene lykkeligt igen til sidst. Og det med at fare vild er lidt en rød tråd. ‘Så er det vel bare det…?’ er både for langt og for meget i øst og vest med hensyn til produktion og udtryk til at hænge ordentligt sammen som en helhed.

Her er alt fra lo-fi-skrabede one take-demoer, kun båret af Nordtorps røst og en ensom guitar, over indviklede, opulente sammensurier som albummets næstsidste nummer ‘Men hun lod dig drukne i de sorte, kolde oceaner’ til strammere, mere tilgængelige sager i form af eksempelvis albummets (i øvrigt uovertrufne) åbnere ‘Den sidste brik’ og ‘Lillebror’.

Inkongruensen og længden på albummet får det hele til at kæntre en smule. Der er fantastiske stunder og masser af potentiale, blot overlæs. Nordtorp mangler ganske enkelt et filter, må konklusionen være, men det er svært ikke at holde af albummet, når blot man har luget lidt i krudt og ukrudt med skip-knappen.


Kort sagt:
Den tidligere Tårn-co-frontmand Asger Nordtorps soloprojekt Guldimund debuterer med en timelang rodebutik af et album. ’Så er det vel bare det…?’ rummer skam fantastiske stunder og masser af potentiale, men er overlæsset med materiale. Men sorterer man lidt i skidtet og kanelet, er der faktisk et fremragende værk inden under alle svinkeærinderne.