Mew finder ny energi i trioformat på det favnende ‘Visuals’

Mew finder ny energi i trioformat på det favnende ‘Visuals’
Foto: Morgen Rygaard
Mew finder ny energi i trioformat på det favnende ‘Visuals’ - Visuals
5 6
Mew
'Visuals'

Album, PIAS

Mews syvende album har kun været et år undervejs og er ifølge bandet delvist skrevet i tourbussen på den verdensturné, der fulgte efter guitarist Bo Madsens (for omverdenen) bratte exit i 2015. En helt atypisk proces for de ellers så perfektionistiske barndomsvenner, der heldigvis synes at have fundet fornyet energi i det høje arbejdstempo og den nye konstellation.

‘Visuals’ er nemlig et mere umiddelbart, energisk og optimistisk lydende bekendtskab end sin lidt forcerede forgænger, ‘+ -‘. På albummet vælger Mew at bløde den massive, perfektionistiske storslåethed op med en varm, orkestral instrumentering, og de ligefremme popmelodier vægtes højere end de avantgardistiske tiltag. Selv titlen, ‘Visuals’, fremstår herligt henslængt i Mew-regi, men stadig betydningsbærende: Det er musik, der aktiverer hjernens billedgenerator fremfor de analytiske frontallapper.

Og dog. Intet er nogensinde helt banalt hos Mew, og skønt hovedparten af de 11 sange beror på et favnende, direkte udtryk og tilmed en helt gennemsnitlig spilletid på tre-fire minutter, er de naturligvis draperet i kunstfærdige, minutiøst gennemarbejdede musikalske gevandter, der rækker fra radioæteren ud i artrockens kompromisløse, uforudsigelige sfære.

Bandet genoptager flere af sine foretrukne glansnumre, heriblandt at sammenkoble forskellige melodiske forløb og på papiret uforenelige instrumentale elementer til en rapsodisk, dynamisk helhed. De fleste steder løfter denne strategi sangene, imens den få gange skæmmer dem.

Vellykket er for eksempel ‘Nothingness and No Regrets’, der åbner ganske afdæmpet med et finmasket strygerarrangement og tindrende synths, inden Silas Graaes galopperende trommer sætter ind og giver ekstra kraft til det himmelstræbende omkvæd med den underligt opløftende eksekvering af linjen: »We could have made it, I believe we faded«.

’85 Videos’ og ‘The Wake of Your Life’ er medrivende popskæringer med høj puls og skinnende indpakning, imens den mere kantede ‘Twist Quest’ elegant parrer versenes saxofon og klimprende akustiske guitarspil med et tilgængeligt, vægtløst omkvæd. ‘Carry Me To Safety’ er en melodisk underspillet, men slagkraftigt indfølt finale, hvor Jonas Bjerres falset slår gnister i sit højeste register.

Mere forceret er ‘Candy Pieces All Smeared Out’, hvis intro med en tørt brølende guitarfigur, tunge trommer og statelige blæsere fremstår skævt matchet med versenes lette keyboards og mere umiddelbare popsensibilitet. Udtrykket balancerer til tider på kanten til det anstrengte, når Mew dælme ikke vil være for konforme.

Det ændrer dog ikke på, at ’Visuals’ er et fremragende album, hvor Mews stålsatte tro på de foretrukne musikalske virkemidler lader bandet overleve endnu et udvandrende medlem.


Kort sagt:
Mew synes at have fundet ny energi som en effektivt arbejdende trio efter Bo Madsens exit. ‘Visuals’ har kun været et år undervejs og er et energisk og optimistisk lydende bekendtskab, hvor de storslåede, perfektionistiske popkonstruktioner blødes op med strygere og saxofon. Stadig vil Mew dælme ikke være for konforme, og her er masser af rapsodiske tilbøjeligheder.

Læs også: Mew tager på efterårsturné

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold