Ny dansk hiphopfestival fuldender årets program med Ty Dolla $ign

Ny dansk hiphopfestival fuldender årets program med Ty Dolla $ign
Ty Dolla $ign på årets Coachella Festival.
Foto: Christopher Polk/Getty Images

Til august får Danmark en ny hiphopfestival med For Evigt Hip Hop i Rødovre, og nu har arrangørerne meldt ud, at årets lineup er komplet. Det sker med tilføjelsen af amerikanske Ty Dolla $ign, der slutter sig til programmet som international headliner.

Los Angeles-rapperen holder til på Wiz Khalifas Taylor Gang-pladeselskab og udgav senest mixtapet ‘Campaign’ i slutningen af 2016. Hans andet studiealbum, ‘Beach House 3’, skulle være på vej i 2017.

Ty Dolla $ign udgør sammen med hollandske Lil Kleine og britiske Section Boyz programmets udenlandske islæt, mens navne som Suspekt, Gilli og Ukendt Kunstner topper listen over de danske deltagere.

I alt er 18 navne på programmet til For Evigt Hip Hop.

For Evigt Hip Hop
26. august
Rødovre rådhusplæne, Rødovre Parkvej 150
Billetpris: 495 kr.

Line-up:
Ty Dolla $ign
Suspekt
Ukendt Kunstner
Section Boyz
MellemFingaMuzik
Gilli
Kesi
Benal
Pede B
Marwan
USO
Sleiman
Lil Kleine
Nixen
Ham Volkan
Loke Deph
Binær
Jamaika