Soundvenue-forsiden Princess Nokia giver koncert i København

Soundvenue-forsiden Princess Nokia giver koncert i København
Foto: Manon Macasaet

I går landede Princess Nokia på forsiden af det splinternye Soundvenue – i dag afslører hun, at hun lander i Store Vega til september.

Var du blandt de heldige, der var med til Princess Nokias udsolgte show på Sigurdsgade i februar, vil dagens annoncering enten give dig lyst til at springe sommeren over og tage direkte til koncert – eller også vil du sørge for at holde dig langt ude af byen, når kalenderen siger september. På Sigurdsgade leverede Nokia nemlig en kompromisløs hiphop-fest med alt fra mooning til crowdsurfing – og så smed hun også et par publikummer direkte på porten, fordi de ikke opførte sig ordentligt.

Princess Nokia (aka. Destiny Frasqueri) indtager Store Vega torsdag den 14. september, og med sig har hun – foruden en fuldkommen skudsikker attitude og medrivende energi – sin roste debut-ep ‘1992’, der udkom i efteråret med old school Spanish Harlem-hiphop og ballsy bars.

Princess Nokia spiller desuden på dette års Roskilde Festival.

Læs vores store interview med Princess Nokia i det nye Soundvenue.

Princess Nokia
14. september

Store Vega, København
Billetpris: 215 kr.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af