‘The Life of Pablo’ går som det første album nogensinde platin udelukkende fra streaming

‘The Life of Pablo’ går som det første album nogensinde platin udelukkende fra streaming
Foto: Dimitrios Kambouris/Getty Images

Kanye West har det med at indskrive sig selv blandt historiske figurer. Nu får han mere vægt bag det argument. I går skrev han nemlig historie, da ‘The Life of Pablo’ som det første streaming-eksklusive album nogensinde gik platin. Det vil sige, at det er blevet afspillet tre milliarder gange på globalt plan.

Ikke alene er det imponerende at gå platin uden overhovedet at have udgivet sit album i fysisk format, det er også imponerende med tanke på, at ‘The Life of Pablo’ de første måneder kun lå på Tidal, inden det blev bredt ud til Spotify, Apple Music og de øvrige streamingtjenester.

Det skal dog nævnes at RIAA, der uddeler platinpladerne, første sidste år fandt en definition for, hvordan man sammenligner albumsalg med streaming. Albummet var kort til salg som digital download sidste år via Kanye Wests eget site, men ifølge Billboard beløber det sig kun til 0,7 procent af salget den første uge og tæller derfor ikke med i rekorden.

Det er i øvrigt Kanye Wests ottende album, der går platin, hvis man tæller ‘Watch The Throne’ med.

Læs også: ‘The Life of Pablo’ blev streamet 250 millioner gange på ti dage efter eksplosiv Tidal-vækst

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af