The Minds of 99 afslører intimkoncerter med plads til max 220 gæster

The Minds of 99 afslører intimkoncerter med plads til max 220 gæster

I løbet af de seneste år er The Minds of 99 blevet kendt som et af landets allerbedste livebands, hvilket indtil videre kulminerede med åbningen af Orange Scene i 2015.

Gruppen er på plakaten til flere af sommerens festivaler, men nu har de afsløret to koncerter, hvor der er mulighed for at opleve deres pulserende postpunk i helt intime rammer.

The Minds of 99 spiller den 16. november på Black Box i Aarhus og den 22. november på Spillestedet Stengade i København, og med plads til henholdsvis 125 og 220 publikummer er der altså et stykke vej op til den Store Vega-kapacitet, som bandet plejer at kunne melde udsolgt til.

Minds udgav senest albummet ‘Liber’ i 2015 – måske de små koncerter skal bruges til at prøve nyt materiale af?

Billetsalget starter fredag den 21. april kl. 10.00 – sats på, at du nok ikke skal vente til dagen efter med at prøve at få billet.

The Minds of 99
16. november
Black Box, Aarhus

22. november
Spillestedet Stengade, København

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af