Bruno Mars i Royal Arena: Underholdning af højeste karat

Bruno Mars i Royal Arena: Underholdning af højeste karat
Bruno Mars i London for et par dage siden.
Foto: Florent Dechard
Bruno Mars i Royal Arena: Underholdning af højeste karat
5 6
Bruno Mars

Koncert, Royal Arena

Setliste

Finesse
24K Magic
Treasure
Perm
Calling All My Lovelies
Chunky
That's What I Like
Straight Up & Down
Versace on the Floor
Marry You
Runaway Baby
When I Was Your Man
Klaversolo
Grenade
Just the Way You Are
Locked Out of Heaven
Uptown Funk

Han står bag millionsalg, nummer 1-singler og langt flere hits, du kan udenad, end du måske egentlig er klar over. Alligevel svæver Bruno Mars lidt ubestemmeligt i mange danskeres musiksind.

Måske det skyldes hans kraftspring mellem genreformater i bagkataloget – der er unægteligt langt fra ‘Grenade’ og ‘Just the Way You Are’ til ‘Uptown Funk’ (med Mark Ronson) og ’24K Magic’. Måske det skyldes, at han trods sit solide hitsnedkeri også har et par seriøse skampletter på samvittigheden (‘The Lazy Song’ med tilhørende vanvidsirriterende gorillavideoI’m looking at you).

Men da Bruno Mars indtog Royal Arena på årets første sommeraften, var der intet ubestemmeligt over oplevelsen. Fra start til slut leverede han et sikkert og veloplagt overflødighedshorn af et underholdningsshow med alt det overhovedet kunne indebære af hårdtpumpet feststemning og ømme ballader, knaldebang-fyrværkeri og konfetti.

Bruno Mars er den fødte showman, og efter alt at dømme burde der banke lidt af både Michael Jackson, Prince og James Brown i blodbanerne – en ypperlig arv at pådutte nogen, men efter Mars denne aften udviste både overlegen timing, konstant overskud, insisterende charme og ikke mindst overvindende talent, stod det klart, at han snildt kunne ende med en anselig plads i arvefølgen.

Den 31-årige hawaiianer og multiinstrumentalist var som altid flankeret af sine trofaste Hooligans, som agerede både orkester, kor, dansere og hypemen, der håndterede stramme koreografier og instrumenter med imponerende multitasking. Et crew, der matchede sin leder i smoothness og veloplagthed, og sammen tryllede de det ene øjeblik Royal Arena om til 70’ernes funky Soul Train, det næste til en frisk soulpop-version af en 90’er-battlerap.

Det solide bagland tog trods snilde ikke opmærksomheden fra aftenens hovedperson. Med et bredt smil og vuggende hofter leverede han veloplagt festattitude begyndende med festskuddene ‘Finesse’ og ’24K Magic’ efterfulgt af den boblende funky ‘Treasure’. På ‘That’s What I Like’ fik Mars charmeret sig helt ned på de bagerste rækker med blid croon og lidt improviserede »Jeg elsker jer«-linjer i aftenens anledning.

Til trods for hans hvirvlen rundt på scenen i retro-smagende synkronmoves, vaklede Mars’ vokal på intet tidspunkt. Han ramte træfsikkert plet i det helt høje register, hvilket der desværre blev lagt en led dæmper på af den afsindigt høje bas og ærgerligt plørede lydbillede.

Bortset fra god lyd havde showet dog alt, man kunne forlange. Lige fra halvcorny guitarsoloer til sporadisk frisk-fyr-pingpong med gutterne. Mars driblede nærværende fra ømme crooning-sessions på ‘Straight Up & Down’ og ‘When I Was Your Man’ over en ekstatisk lykkerus af en fællessang på ‘Marry You’ til en storslået udgave af ‘Grenade’ – toppet af med boblende soulfest på ‘Uptown Funk’.

Hele Bruno Mars-showet var en underholdningsoplevelse af høj karat. Også selv om showet i hele sin overvældende helhed føltes som en all you can eat-buffet, hvor man er kommet til at tage lidt for mange gange af både flæskesteg, forårsruller og flødeskumskager: Man er overvældet af sansemæssig smagsforvirring og så mæt, at man tvivler på, man nogensinde kan blive sulten igen.

Læs anmeldelse: Bruno Mars ’24k Magic’