Desiigner fanget med bukserne nede – bliver komplet mundlam efter politik-spørgsmål

Desiigner fanget med bukserne nede – bliver komplet mundlam efter politik-spørgsmål
Desiigner til Def Jams Grammy-forfest 2017
Foto: Tommaso Boddi/Getty Images

Er der én ting, som Desiigner ikke kan mumle sig ud af, er det spørgsmål om politik. Det blev tydeligt efter han besøgte Power 105’s The Breakfast Club og vært Charlamagne Tha God ud af det blå spurgte Desiigner, hvad han synes om Jeff Sessions’ forslag om strengere narkolovgivning i USA.

Desiigner lignede én, der var jokket lige ud foran bussen fra ‘Speed’.

End ikke skyggen af et svar, kan han give. I stedet følger 20 sekunders akavethed:

Og det er ellers ikke småting, Desiigner er blevet udsat for, som han har kunnet mumle og grine sig vej ud ad. Han er blevet bedt om spontant at freestyle på den røde løber, forholde sig til sin fortid i et interview med Nardwuar og optræde for en sal fuld af blodfattige white upper class’ers, men politik snører altså effektivt næbet sammen på den gode Desiigner.

Nu skal vi så absolut ikke spille hellige. Vi har sgu heller ikke styr på Jeff Sessions’ narkolovgivningsforslag, men så havde vi nok lagt kortene på bordet og joket om hullet i vores viden.

Læs også: Desiigner er en joke