DJ Khaled lander en rolle i ‘Spider-Man: Homecoming’ med Stan Lee

DJ Khaled lander en rolle i ‘Spider-Man: Homecoming’ med Stan Lee

Med DJ Khaleds borderline-megalomani kunne man godt se ham for sig i en superheltefilm, hvor han spiller en succesfuld, cigarrygende og ekstremt kamerabevidst producer om dagen og en en succesfuld, cigarrygende og ekstremt kamerabevidst producer i spandexdragt om natten. Helt så langt er han dog ikke nået endnu, men en lille rolle i ‘Spider-Man: Homecoming’ er det dog lykkedes ham at lande og det er nok det nærmeste han kommer på The Avengers på stående fod.

Han løftede sløret for sin cameo via Snapchat, hvor han også røbede at han spiller over for både Stan Lee og den nye Peter Parker, personificeret af Tom Holland. Hvorvidt det er en talerolle eller blot end mindre statistrolle er uvist, men med tanke på at Stan Lee altid har mikroskopiske cameos i Marvel-filmene, kunne noget tyde på sidstnævnte.

Det er første gang DJ Khaled vil tone frem på det store lærred.

Læs også: Marvel bekræfter teorien bag Stan Lees cameo i ‘The Guardians of the Galaxy 2’

Annonce