Fiaskoen, der ikke vil dø: Fyre Festival underlægges FBI-undersøgelse

Bedst som man troede at den fiasko, der udgjorde den komplet kuldsejlede, svinedyre Fyre Festival, døde ud lige så hastigt som den startede, så begynder de langsigtede eftervirkninger at vise sig for Ja Rule og de øvrige arrangører. Det seneste søm i ligkisten er en mulig FBI-sag.

Efter den »caribiske Coachella« endte i et kaos af manglende infrastruktur, elendig mad, aflysninger og slutteligt refundering af billetter, som gæster havde givet op til 12.000 dollar for, har problemerne fortsat hobet sig op. For eksempel har gæster sagsøgt festivalen for flere millioner, ansatte er blevet nægtet deres løn og Blink 182’s udstyr er endnu ikke blevet returneret til dem, selvom de aflyste inden festivalen.

Men den indtil videre største sten i Ja Rules sneaks er en mulig FBI-ledet undersøgelse af festivalen, der ifølge The New York Times er undervejs mod festivalen, der efter sigende bliver undersøgt for »mulig brev-, aflytnings- og sikkerhedssvindel«.

En anden afledt effekt er den backlash, der har været rettet mod de influencere (blandt andre Bella Hadid, Kendall Jenner og Emily Ratajkowski), der på deres Instagram-profiler reklamerede for Fyre Festival for angiveligt hundredtusindvis af dollar. Særligt Kendall Jenner er blevet bidt i røven og er eksempelvis blevet sagsøgt for sin deltagelse.

Læs også: Travlhed ved showbiz-håndvasken efter den svinedyre fiasko-festival Fyre Festival

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold