Forførende Forest Swords dyrker det dunkle spil i synthens skygge

Forførende Forest Swords dyrker det dunkle spil i synthens skygge
Forførende Forest Swords dyrker det dunkle spil i synthens skygge - Compassion
5 6
Forest Swords
'Compassion'

Album, Ninja Tune/Playground

Britiske Forest Swords, der dækker over produceren Matthew Barnes, udgiver med ’Compassion’ sit andet album med elektronisk musik af den mindre dansevenlige slags. Albummet er på mange måder et visuelt ambient-udspil, der lydmæssigt på nærmest 3D-agtig vis er komponeret af rå natur, mørkt velourstof og skinnende klare metaller.

Fra begyndelsen bliver man kildet i nakken af de blødeste blæsere, der dog hurtigt ledsages af en sitrende, atonal synth a la cikader i Sydfrankrig. Åbningstracket ’War It’ lægger med andre ord sikkert fra start med sit hule, melodiske ekko, et fængende beat og den stigende frekvens af gåsehudsfremkaldende rytmebrud.

Opløftet af Barnes’ appetitvækkende houseintro fortsætter den velfungerende fusion af messing, vokal, synth og trommemaskine. De første tre numres møre, organiske bevægelse fremad føles som at stryge en velourdug med guldkant eller at cykle adstadigt hen over et stykke nylagt asfalt. Forest Swords’ lange, glidende akkorder har masser af tid til at dyrke det dunkle spil i synthens skygge, men listigt nok kiles der periodevis minimale og skrabede breaks ind mellem de tungere klangflader, så numrene hver især giver genlyd af overskudsagtig dynamik.

Briten er ikke bange for at lege med det storladne og det jazzede i samklang med varierende tracklængder og computerstyrede valg. Det er et bevidst krav om lytterens opmærksomhed, når han forundrende nok kalder et nummer med spinkelt og syngende klokkespil i samspil med en fladere, østlig akustik for ’Panic’. Desuden mærker man en gennemsyrende flair for både urban lydudforskning og moderne Instagram-æstetik på de nuancerede, tableau-agtige kompositioner af loopet melodi, hæse råb og afvekslende, industriel percussion.

Stemningen fortsætter i det voluminøse spektrum, selv om samplingen efterhånden begynder at dominere mindre. Barnes har tydeligvis eksperimenteret med højttalereffekter, og den surround sound-agtige stemning i vokalen, der træder frem på den symfoniske ’Arms Out’ halvvejs igennem albummet, får det virkelig til at føles som om, at musikken bliver spillet rundt om én og ikke foran på skærmen.

På ’Raw Language’ følges et vrængende, 20’er-agtigt tågehorn skiftevis af både koklokke, klap, kor og dansetakt, hvilket har en højst smittende effekt. Det lille, festlige kick, man får af (næsten) at slutte i et mere upbeat humør, går direkte i blodet som en champagnecocktail.

Det klæder Forest Swords at træde frem i så kvalitetsbevidst et skræddersyet jakkesæt, der fremstår harmonisk og gennemarbejdet på den klassiske måde, men som alligevel er evigt fascinerende i sine sirligt komponerede detajler.


Kort sagt:
Det sansemættede ‘Compassion’ er en unik helhed, hvor især tracks som ‘War It’ og ‘Exalter’ træder i forgrunden. Der kan skrives side op og side ned om den virtuositet, Forest Swords manifesterer med denne udgivelse. Så det er virkelig ikke for sjov, at han som komponist jævnligt sidestilles med nicheberømtheder som James Blake, Bon Iver og Four Tet.