Læs Solanges brev til sit teenage-jeg: »17-årig vil være det hårdeste år i dit liv«

Læs Solanges brev til sit teenage-jeg: »17-årig vil være det hårdeste år i dit liv«
Solange på den røde løber til årets Met Gala. (Foto: Dia Dipasupil/Getty Images)

Mange voksne kan nok nikke genkendende til følelsen af at kigge tilbage på sit yngre jeg og ønske, at man kunne komme med nogle gode råd: Sige, at det hele nok skal løse sig. At teenage-problemerne ikke varer for evigt.

Det kan rent praktisk ikke lade sig gøre, men derfor kan man jo godt reflektere over det alligevel. Det har Solange gjort, og i Teen Vogue har den Roskilde-aktuelle sangerinde skrevet et brev til sit teenage-jeg.

Solange kommer ind på en lang række emner, som alle teenagere kan tage med videre, og nøgleord (som er fremhævet i fed) tæller ‘taknemlighed’, ’tillid’, ‘balance’ og ‘uafhængig’, ligesom brevet også indeholder en kærlighedserklæring til Solanges mor – i princippet alle mødre.

»Du har et langt liv foran dig, og jeg siger dig, at det ikke altid kommer til at være nemt, men jeg lover dig, at det kommer til at være udbytterigt og med masser af mening«, skriver hun blandt andet.

Læs hele brevet hos Teen Vogue HER.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af