Lana Del Rey deler nyt eftertænksomt nummer ‘Coachella – Woodstock in My Mind’

Lana Del Rey deler nyt eftertænksomt nummer ‘Coachella – Woodstock in My Mind’
Foto: Christopher Polk/Getty Images

Da Lana Del Rey i sidste måned havde besøgt Coachella Festival, tog hun en lille afstikker på hjemvejen til et af sine »gamle yndlingssteder ved udkanten af verdens motorvej«. I udkanten af en nåletræslund skriblede hun nogle linjer ned, som hun delte en lille bid af via Instagram.

Nu er linjerne mundet ud i et nyt nummer, der har fået titlen ‘Coachella – Woodstock on My Mind’. En blid, eftertænksom, lille sag påvirket af urolighederne i Nordkorea – samt med nostalgiske Woodstock-referencer, som Lana Del Rey nok er den eneste 31-årige (og dermed født 16 år efter kærlighedssommeren på den legendariske festival), der kan slippe af sted med.

Da nummeret tilsyneladende blev skrevet i løbet af den seneste måned, er det usikkert, om det har nået at sikre sig en plads på ‘Lust For Life’, Lanas nyeste album, der lader til at være på trapperne.

Læs også: »Take off all your clothes«: Hør Lana Del Reys duet med The Weeknd, ‘Lust For Life’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af