Lil Yachty har ingen idé om, hvad en cello er – og erkender det blankt

Lil Yachty har ingen idé om, hvad en cello er – og erkender det blankt
Foto: Frazer Harrison/Getty Images

Det behøver ikke altid være helt faktuelt korrekt i hiphop, bare det lyder godt. På den baggrund kunne man eksempelvis tilgive, at Kanye West rappede linjen: »I keep it 300, like the Romans« på ‘Black Skinhead’, selvom filmen og tegneserien ‘300’ – som det tydeligt fremgår af filmen – handler om 300 soldaters forsvar af Sparta. Lil Yachty gør sig skyldig i nogenlunde samme forseelse, bare med endnu mindre logik bag ordene på nummeret ‘Peek A Boo’ featuring Migos.

»My new bitch yellow, she blow that dick like a cello«.

Den musikkyndige vil allerede der sige stop en halv, for det er unægteligt svært at blæse på en cello. En fagot måske, men det passer dårligt ind i rimet. Det ved Lil Boat godt, men da han skrev nummeret – og hele vejen gennem indspilnings- og udgivelsesprocessen – troede han det var en slags blæseinstrument.

Det har han fortalt Genius i den bagom-video til nummeret, som du kan se herover. Forklaringen starter omkring 2.40.

Annonce

Historien får dog lige et ekstra twist, da Lil Yachty i videoen påstår, at Blækvard fra ‘Svampebob Firkant’ spiller fløjte. Det er imidlertid heller ikke korrekt. Han spiller klarinet, som flere på Twitter gjorde Yachty opmærksom på.

Bevis:

Det opstiller nogle interessante argumenter for alle der mener, moderne hiphop er idiotisk. For enten går branchefolkene blindt med på meningsløse slangudtryk eller også er de for konfliktsky til at sige det. Eller også er der bare ingen der ved, hvad en cello er.

Læs også: Ingen rapper deler vandene som Lil Yachty: »Hvordan er jeg overhovedet endt i den her knibe?«