Rebecca Molina har altid prøvet sig frem eller studeret videoer på Youtube, indtil hun lærer sig selv at spille på et nyt instrument eller at bruge et nyt program. Som otteårig indspillede hun sin første sang på et kassettebånd, og mange af frikvartererne i skolen brugte hun på at spille klaver alene i musiklokalet. Siden har hun også fundet ud af at producere, mixe, bruge MIDI-keyboards og musikprogrammet Logic.
»Jeg er ikke så bange for at prøve noget, jeg ikke er så god til«, siger hun. »Hvis jeg får et keyboard, så elsker jeg at se, hvad forskellige musikprogrammer kan gøre ved lyden. Der er nørder, der kan bygge alt muligt oven på dem, men så langt er jeg slet ikke nået«.
Hun har prøvet at have andre til at hjælpe sig med dele af de kreative processer, men hun oplevede, at det var svært at formidle det, hun ønskede. Derfor tog hun hele sit projekt på sig, selv om hun til tider har følt, at hun var ved at knække midt over.
»Jeg kan godt blive rigtig stresset, når jeg har for mange opgaver. For eksempel med ‘Salvation’-videoen. Det er ikke mig, der har klippet den sammen, men jeg har filmet. Jeg havde afleveringer i skolen på samme tid, og jeg skulle gøre min ep færdig. Det var vigtigt for mig at filme den selv, men der blev jeg fuldstændig smadret«, fortæller Rebecca, der udgiver musik under sit efternavn, Molina.
Vi befinder os i hendes lejlighed på Nørrebro, hvor hun sidder smilende og roligt i stolen over for mig. Bag hende står instrumenter og indspilningsudstyr, og på et keyboard ligger et par store hørebøffer, som hun bruger, når hun laver musik, så naboerne ikke bliver sure.
»Det her er mit første rigtige interview«, siger hun og smiler genert. Det går op for mig, at hun er nervøs, og hun siger, at det også sker, når hun skal udgive sin musik.
I dag går Rebecca på sangskriverlinjen på Det Rytmiske Musikkonservatorium i København, hvor hun ofte tager ud, når hun har brug for at høre musikken udfolde sig gennem skolens højtalere. Det var også her, det første spadestik til debut-ep’en ‘Corpus’ blev taget. Sangene har været et år undervejs og følger op på den føromtalte, sprudlende synthpop-single ‘Salvation’.
Nummeret er præget af hendes udforskende tilgang til musik, der krydser knastørre beats med call and response-vokalharmonier og sprælsk synth. På ‘Hey Girl’ ledes tankerne mod en futuristisk blanding af Kate Bush og The Knife.
Musikvideoen til det nummer har Rebecca selvfølgelig også lavet, og det er en visuel vandring gennem hendes legesyge univers. Lyskegler flakser over et natblåt billede af buske og træer, mens closeups af hendes ansigt bevæger sig rundt i uskønne og forvrængede former.
Den eksperimenterende visuelle stil formede sig tidligt i hendes liv. Hun er vokset op i primært Taastrup og Haslev med forældre, der malede, og som lille kom hun ofte med dem til koncerter og ferniseringer.
En stor del af barndommen gik med at sidde i morens atelier og se hende male, imens navne som Björk og Kate Bush var på anlægget.
»Jeg tegner ikke rigtig længere, men jeg kan rigtig godt lide at lave musikvideoer. Jeg aner ikke, hvordan man bruger filmprogrammer, men jeg sætter mig bare ned og gør det. Jeg tænker ikke over, hvor perfekt det egentlig er, eller hvor godt det er klippet. Jeg synes bare, det ser godt ud«.
Læs anmeldelse: Molina ‘Corpus’