Nicki Minaj agerer sugarmama: Betaler tilfældige studerendes studiegæld

Nicki Minaj agerer sugarmama: Betaler tilfældige studerendes studiegæld
Nicki Minaj flasher lapper i videoen til 'Beez in the Trap'.

Det er ikke kun Chance the Rapper, der begår uomtvistelige heltegerninger ud af det blå. Nicki Minaj leverede i går små 30 random acts of kindness til en stor flok af sine følgere på Twitter.

Efter at have søsat en konkurrence, hvor følgere kunne argumentere for, hvorfor de skulle med hende til Billboard Music Awards, skiftede kappestriden om hendes gunst hurtigt fokus. I hvad der virker som et fuldkommen improviseret udfald, besluttede hun sig nemlig for at betale enten deres studieudgifter eller studielån.

Nicki Minaj sagde ja til at dække både klatgæld, tuition fees og udgifter til påkræver udstyr. Der var dog en betingelse: At du skulle kunne præsentere et karakterblad med straight A’s.

Til slut rundede hun af med at proklamere, at hun gentager succesen om en måneds tid eller to.

Selvom det primært drejer sig om småbeløb, har Minaj uden tvivl gjort 30 af sine følgere ekstremt glade.

Læs også: Nicki Minajs H&M-outfit var ikke tilfældigt – samarbejde på vej