2Pacs skygge: Hvorfor alles øjne fortsat er på den mytiske rapper

I anledning af den nye biopic om 2Pac, ’All Eyez On Me’, ser vi nærmere på, hvorfor den legendariske rapper bliver ved med at poppe op i vores bevidsthed. Hvordan kan han blive ved med at fascinere?
2Pacs skygge: Hvorfor alles øjne fortsat er på den mytiske rapper

2Pac-fans kan ikke bare lide 2Pac. 2Pac-fans er dedikerede til 2Pac, de forguder ham. Rapperen bliver ofte set som en blanding af Che Guevara, storebror, bande-leder og Black Panthers-frihedskæmper. Alle, der er vokset op omkring nogen, der var 2Pac-fan, har oplevet den nærmest fanatiske tilbedelse, som verdens mest berygtede og berømte rapper nogensinde er genstand for. Hvad skyldes det?

Ikke nødvendigvis hans tekniske evner som rapper – i den henseende var østkyst-rappere som Biggie eller Nas ham overlegne. I det hele taget var rapperne fra New York, som 2Pac jo havde en gigantisk konflikt med, bedre ’på papiret’. Deres flows var mere polerede, deres punchlines havde flere lag, og deres rimskemaer var mere komplekse. Men 2Pacs styrke var måske, at han netop ikke var fanget af sådanne lænker – hvorfor skal man være god på papiret, når man ikke rapper efter bogen?

2Pacs styrker var et andet sted, nemlig i hans karisma og i hans evne til at skabe en myte om sig selv.

For hiphop-legenden med næse-piercingen rappede med følelse. Og dermed mener jeg ikke, at han var en slags proto-Drake. Tværtimod. 2Pac rappede stedvis om følelsesladede emner, men primært var selve hans måde at rappe på indtrængende og umiddelbar på en måde, som få andre rappere har kunnet præstere. New York-rappere var tit optaget af teknik og mesterlige rimstrukturer, men 2Pac var frem for alt ivrig efter at udtrykke sig. Selveste Eminem har skrevet et essay i Paper Magazine om, at netop dét var hans styrke: »Whatever he was rapping about, it was urgent«.

Det ufiltrerede udtryk kommer også til udtryk i hans flow, der tit lægger lange tryk på de ord, der primært skal udtrykke følelserne. Mest berømt er måske linjen »even as a crack fiend, mama / you always was a black queen, mama« fra ’Dear Mama’, hvor modstillingen af ’crack fiend’ og ’black queen’ understreges ved, at 2Pac trækker ordene ud, indtil han nærmest messer dem.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

I den helt modsatte grøft, var 2Pacs vildskab og utæmmede følelsesudtryk også tydelig i hans beef med så forskellige kunstnere som Biggie, Jay Z og Mobb Deep. Her er det nemlig ikke primært 2Pacs vers i diss-numrene, der for alvor er blevet hængende, men de aggressive passager i sangene, hvor han ikke engang rapper, men helt enkelt speed-talker fornærmelser mod sine fjender.

Biggie fik den værste på ’Hit Em Up’ (»I ain’t got no motherfuckin’ friends, that’s why I fucked yo’ bitch, you fat motherfucker!«), men også Mobb Deeps Prodigy blev affærdiget fuldstændig i samme sangs outro, hvor 2Pac bruger hans sjældne blodsygdom (‘sickle-cell disease’) mod ham: »Mobb Deep: You wanna fuck with us? You little young-ass motherfuckers! Don’t one of you niggas got sickle-cell or somethin’? You’re fuckin’ with me, nigga, you fuck around and have a seizure or heart attack!« – man kan argumentere for, at ‘Hit Em Up’-outroen er et af 2Pacs bedste vers, selv om han faktisk ikke engang rapper, men snakker sig igennem fornærmelser af alle sine fjender.

I begge tilfælde får 2Pacs sange sin styrke af følelsen i leveringen. Om han hylder sin mor, angriber sine fjender eller noget helt tredje – 2Pac virkede, i mangel af bedre ord, autentisk. Han virkede ægte. Der er noget i den autenticitet, der transcenderer hiphoppens skiftende lydlandskab, og gør, at han stadig er relevant i dag – især blandt rappere og lyttere, for hvem det autentiske i udtrykket er det vigtigste.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Men 2Pacs anden store styrke er måske lige så vigtig: Hans evne til at skabe en hel mytologi rundt om sig selv. For selv om kernen i hans musik var en følelsesmæssig umiddelbarhed og en altovervindende karisma, var der et stort røgslør af mystik omkring ham – lidt på samme måde som Wu-Tang Clan omgærdede sig med Kung Fu-inspireret mystik. Forskellen var bare, at Wu-Tang var ni personer, og at deres mysticisme primært var et æstetisk greb. 2Pac var én mand, og han fascinerer den dag i dag, fordi det virkelig føles som om, han levede i sin helt egen mystiske verden.

Det startede allerede ved fødslen. 2Pacs mor, Afeni Shakur, var medlem af den afroamerikanske revolutionære bevægelse Black Panther Party, og sad faktisk delvist i fængsel under graviditeten for sin Black Panther-aktivitet. Da hun fødte, blev sønnen opkaldt efter en sydamerikansk revolutionær leder, og derefter voksede Tupac Amaru Shakur op i et politisk aktivt miljø. Den politiske dimension forlod aldrig 2Pac og er grunden til, at han stadig ses som en slags hiphoppens Malcolm X, der frygtløst og aggressivt sagde sin mening og angreb uretfærdighed over alt. Samtidig har hans tidlige tracks om politibrutalitet fået flere medier til at udpege ham som Black Lives Matter-forløber.

Men den konflikt, der for alvor er blevet en slags ur-katastrofe i hiphop-historien, er krigen mellem øst- og vestkyst. Det er næsten for episk til at være sandt: Biggie og 2Pac, to tidligere venner, bliver de største rapstjerner på planeten og starter en hiphop-borgerkrig. Alt er øst mod vest. Og alle involveres.

Snoop Dogg laver en musikvideo, hvor han sparker New Yorks bygninger omkuld. Mobb Deep svarer med diss-tracket ’L.A., L.A.’. Og 2Pac? 2Pac angriber alt og alle, der stiller sig i vejen for ham. Nas, Jay Z, Biggie, Mobb Deep – alle får en lussing. Krigen er total. Til sidst er både Biggie og 2Pac døde, og hele hiphop-verdenen undrer sig over, hvordan i alverden det kunne ske.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Her begynder mystikken dog for alvor at blive tæt – for kort efter rapperens død udkommer ’I Ain’t Mad At Cha’-videoen, der viser 2Pac i himlen. Vidste han, at han ville blive dræbt, da han optog videoen? Derudover havde han jo indspillet albummet ’The Don Killuminati: The Seven Day Theory’ under aliaset Makiaveli – en reference til den italienske filosof Machiavelli, der blandt andet havde en teori om, at man skulle forfalske sin død i syv dage for at snyde sine fjender. ’Seven Day Theory’, get it? Det var startskuddet til konspirationsteorierne om, at 2Pac stadig lever og har orkestreret det hele. De er ikke forstummet siden.

På en måde er det kunstnerens ultimative afsked fra scenen at lave et album, der holder verdens opmærksomhed – selv efter døden. Lidt ligesom David Bowies ’Black Star’ sidste år. 2Pac forsvandt som verdens største rapper i en sky af voldelig borgerkrig, revolutionære fantasier og personlig mystik. Er det for meget at forestille sig, at det var præcis det, han ønskede sig?

Uanset hvad, var han en hiphop-historisk hvirvelvind. 2Pac’s helt originale rå, ufiltrerede udtryk, mystikken omkring ham, hans rolle i Black Panther-bevægelsen og hans hovedrolle i hiphop-borgerkrigen mellem øst og vest – han var i epicentret af alt. Så døde han, og hans skygge blev endnu større.

Soundvenue holder forpremiere på ‘All Eyez On Me’ tirsdag aften i Cinemaxx – filmen får officiel premiere den 15. juni.

Læs også: Eminem i hyldest til 2Pac: »Han var en superstjerne i hvert aspekt af ordet«

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af