Det 18-årige ‘Skam’-sidekick Adam Ezzari viser lovende takter som rapper

Det 18-årige ‘Skam’-sidekick Adam Ezzari viser lovende takter som rapper

‘Skam’ er en glimrende trædesten for andre karrierer end inden for skuespillet. For eksempel er der blevet tegnet modelkontrakter, booket dj-tjanser og sikret podcast-følgere i seriens kølvand. Det nyeste vildskud på den stamme er den 18-årige norske rapper Ezzari med det borgerlige navn Adam Ezzari, der i særdeleshed efter en mindre rolle i ‘Skam’ og en kontrakt med Universal har skabt solid hype om sin rapkarriere.

Udgivelsen af videoen til singlen ‘Null’, som det norske musiksite 730.no har premiere på, sætter for alvor streg under den socialt bevidste Oslo-rappers talent.

Indtil videre har han udgivet et par sfærisk stemningsfulde singler, der emmer af kvalitet og mere på hjerte end horer og dop.

Sponsoreret indhold
Queer-perle er »en af årets mest centrale film«
To af tidens største skuespiltalenter, Chloë Grace Moretz og Sasha Lane, viser deres værd i ‘The Miseducation of Cameron Post’. Find billetter her.
41Shadows

I ‘Skam’ spiller Adam Ezzari rollen som Sanas bror Elias’ sidekick Adam Malik, der blandt andet dunker til Snoop Dogg, agerer træningsmakker og har Elias’ ryg i et slagsmål.

Tracket herunder trækker tråde mellem rapkarrieren og rollen i ‘Skam’ og vidner om, hvorfor netop Adam Ezzari er blevet castet til serien.

Som så mange andre skuespillere (og karakterer) i ‘Skam’ har Ezzari mere at byde på, end man umiddelbart skulle forvente.

Læs også: En podcast, du bør høre: Vilde fra ‘Skam’s snilde ungdomsprogram ‘Friår’