Fire helt nye album du skal høre i dag

Fire helt nye album du skal høre i dag
Vince Staples.
Foto: Frazer Harrison/Getty Images
Hver fredag guider vi til ugens vigtigste udgivelser – denne uge med blandt andet Vince Staples og DJ Khaled.

1. DJ Khaled ‘Grateful’

Another one! ‘Grateful’ er DJ Khaleds tiende album på 11 år, og man kan roligt sige, at hans nøgle til succes er rimelig velslebet for tiden. Men sådan er det, når man får Drake, Beyoncé, Jay-Z, Lil Wayne, Rihanna, Justin Bieber, Migos, Future og mange flere med på ét og samme album, som det er tilfældet her. Så kommer der hits. We the best!

Hør albummet på Spotify HER.

Hør albummet på Apple Music HER.


2. Algiers ‘The Underside of Power’

Atlanta-bandet Algiers har deres helt egen lyd. Gospel-storladen postpunk leveret med politisk bid og samme soul-nerve som genrens vokale bannerførere. Dette er kvartettens andet album.

Hør albummet på Spotify HER.

Hør albummet på Apple Music HER.

Annonce

3. Vince Staples ‘Big Fish Theory’

Vince Staples leverede et skelsættende hiphopalbum med ‘Summertime ’06’ i 2015. Gæstelisten til ‘Big Fish Theory’ byder på blandt andre Kendrick Lamar, Bon Iver og Damon Albarn. Lad os bare sige, at vi har været spændte på denne her.

Hør albummet på Spotify HER.

Hør albummet på Apple Music HER.


4. Laurel Halo ‘Dust’

Laurel Halo laver elektronisk musik i sin helt egen boble: Ambient, techno og alt derimellem smedes sammen i hendes idiosynkratiske studie – meget passende huserer hun på pladeselskabet Hyperdub. Dette er Halos trejde album, og hendes første siden ‘Chance of Rain’ fra 2013.

Hør albummet på Spotify HER.

Hør albummet på Apple Music HER.