Frank Ocean fortsætter Brad Pitt-bromancen med en subtil t-shirt-hyldest

Frank Ocean fortsætter Brad Pitt-bromancen med en subtil t-shirt-hyldest
Foto: Jason Merritt/Getty Images

Brad Pitt og Frank Ocean er begge pragteksemplarer inden for deres egne felter, men er tilsyneladende begge inspireret af hinandens arbejde. Det lader Frank Ocean i al fald til at bekræfte nu.

For omkring en måned siden hyldede Brad Pitt Ocean til skyerne i et stort interview med GQ Magazine, hvor han blandt andet fortæller, at Frank Oceans tekster hjalp ham efter bruddet med Angelina Jolie og over sit alkoholmisbrug:

»Jeg har lyttet til en masse Frank Ocean. Jeg synes, den unge mand er noget helt specielt. Der kan du snakke om den rå sandhed. Han er smerteligt ærlig,« sagde han blandt andet.

Det har Frank Ocean nu responderet med på en fin ganske underspillet måde. Efter weekendens NorthSide-koncert tog han nemlig videre til England, hvor han søndag spillede til Parklife Festival i Manchester. Og har havde han taget en t-shirt med Brad Pitts ansigt på, som en lille, symbolsk taksigelse.

Læs også: Brad Pitt åbner op om sit alkoholmisbrug i stort interview: »Jeg kunne drikke en russer under bordet«