Future giver koncert i Danmark for første gang

Future giver koncert i Danmark for første gang
Foto: Christopher Polk/Getty Images

Han skulle have spillet på Roskilde Festival i 2016, men kort før tid aflyste Future sit besøg. Nu har Atlanta-rapperen meldt sin ankomst igen, og hvis alt går vel, giver Future koncert i Valby Hallen den 12. oktober. Det bliver hans første optræden på dansk grund.

Future har i en håndfuld år været en skelsættende personlighed i hiphoppen, og som kongen af Atlanta-lyden har han flere gange genopfundet sig selv sammen med nogle af byens mest prominente producere som Metro Boomin og Southside.

Indtil videre har Future i 2017 udgivet to album – ‘Future’ og ‘Hndrxx’ – der sikrede ham en ganske speciel rekord: Future blev den første artist i musikhistorien til at udgive to album, der begge landede på en førstepladsen på den amerikanske Billboard-liste i løbet af to uger.

I øjeblikket rider Future stadig højt på succesen af fløjtehittet ‘Mask Off’, som for nyligt fik et remix med Kendrick Lamar.

Billetsalget starter fredag den 23. juni kl. 10.00 via Livenation.

Future (US)
12. oktober
Valby Hallen
Billetpris: 340 kr.

Læs også: Fløjten er det nye sort i hiphop: Her er de 10 vigtigste tracks i den nye trend

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af