Roskilde Festival: The Hellacopters afløser Blink-182 – endnu en aflysning/erstatning annonceret

Roskilde Festival: The Hellacopters afløser Blink-182 – endnu en aflysning/erstatning annonceret
The Hellacopters.

For en uge siden aflyste Blink-182 deres koncert på Roskilde Festival, men nu er erstatningen klar i form af The Hellacopters.

De svenske garagerockere gik i opløsning i 2008, og spillede dengang på Roskilde Festival som led i deres afskedsturné. Sidste år blev gruppen dog gendannet til en mindre række koncerter, og nu kan de altså igen opleves på Dyrskuepladsen – endda præcis 20 år efter deres første koncert på Roskilde Festival.

The Hellacopters overtager Blink-182’s plads i programmet: Onsdag den 29. juni kl. 23.00 på Arena.

Hertil er Roskilde Festival blevet ramt af et nyt afbud: Den amerikanske sangerinde Weyes Blood har aflyst sin koncert grundet personlige omstændigheder.

Hun afløses af canadiske Tim Darcy: Han kendes som frontmand i postpunk-bandet Ought, men udgav tidligere på året soloalbummet ‘Saturday Night’.

Tim Darcy spiller torsdag den 30. juni på Gloria, kl. 00.30.

Læs også: Roskilde Festival afslører ny festscene i camping Øst – erstatter programmet på skatescenen

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold