Run the Jewels giver koncert i København

Run the Jewels giver koncert i København

De gav en hæsblæsende koncert forleden på NorthSide, og El-P og Killer Mikes interne kemi er generelt ikke til at tage fejl af, når de to rappere står på en scene sammen. Showet i Aarhus er næsten lige overstået, men hiphopduoen har nu afsløret et nyt Danmarksvisit.

Run the Jewels giver koncert i det nye Tap1 på Amager den 2. november, og med sig har rapperne selvfølgelig de tre stærke fællesalbum, som er blevet udgivet siden 2013 med ‘RTJ3’ fra december 2016 som det seneste.

Fandenivoldske Danny Brown, der sidste år slap det fremragende album ‘Atrocity Exhibition’, står for opvarmningen.

Billetsalget starter den 16. juni kl. 10 via Billetlugen.

Run the Jewels (US)
2. november
Tap1
Billetpris: Endnu ikke offentliggjort