Soundvenue leverer nattefesten på Musik i Lejet – med bl.a. AV AV AV, Blondage og Kenton Slash Demon

Soundvenue leverer nattefesten på Musik i Lejet – med bl.a. AV AV AV, Blondage og Kenton Slash Demon
AV AV AV.
Foto: Kasper Månsson

Soundvenue har fået æren af at kuratere nattefesten, Nat i Lejet, til det forlængst udsolgte Musik i Lejet, der indtager Tisvildeleje fra den 20. til den 22. juli.

Nat i Lejet-programmet føres an af AV AV AV og Kenton Slash Demon, tunge drenge i Danmarks nye bølge af elektronisk musik, bakket op af Vinnie Who og Simon Dokkedal, veteraner i festskabende dj-sets.

Den afsluttende lørdag nat byder vi på koncerter med Blondage og Code Walk, som begge har nattelivets puls dunkende gennem deres seneste udgivelser – hhv. singlen ‘Stoned’ og ep’en ‘Doubler’.

Dagsprogrammet på den pittoreske Musik i Lejet byder i øvrigt på navne som Suspekt, Karl William, Mew, Silvester, Lord Siva, Raye og Liima og WhoMadeWho.

Find Nat i Lejet på Facebook HER.

Nat i Lejet – præsenteret af Soundvenue:
Torsdag: AV AV AV (live) + Vinnie Who (dj-set)

Fredag: Kenton Slash Demon (dj-set) + Simon Dokkedal (dj-set)
Lørdag: Blondage (live) + Code Walk (live)