»Sjældent stærk musikdokumentar« – se den rørende ’Amy’ på C More

When Saints Go Machine på NorthSide – fjernt fra poppens alfarvej

When Saints Go Machine på NorthSide – fjernt fra poppens alfarvej
When Saints Go Machine-frontmand, Nikolaj Vonsild.
Foto: Kasper Månsson/Soundvenue
When Saints Go Machine på NorthSide – fjernt fra poppens alfarvej
5 6
When Saints Go Machine

Koncert, NorthSide, Green Stage

Ingen kan lave lydlandskaber som When Saints Go Machine. Tidligt lørdag eftermiddag på NorthSide var kvartetten med den unikke lyd og ditto frisurer efter flere år på kreativ standby igen samlet på scenen, og de gik til opgaven med ydmyghed, spilleglæde og nye sange.

Fire år siden udgivelsen af ‘Infinity Pool’ brygger bandet omsider på nyt materiale, og koncerten pegede på, at de søgende kompositioner fra dette album danner afsæt for et endnu mere eksperimenterende udtryk. Aktiviteterne i Cancer og Kenton Slash Demon synes ikke overraskende at have givet bandet mod på at rykke fjernere væk fra popmusikkens alfarvej.

Sugende synthflader åbnede døren til bandets univers, imens tilføjelsen af autotune gjorde Nikolaj Vonsilds androgyne vokal endnu mere sælsom. På et andet nyt nummer dominerede en ormende basbund i samspil med elektronisk skratten, imens mere velkendte calypso-lydende synths løftede et tredje. Fokus syntes i højere grad end nogensinde at være på teksturer frem for strukturer. Det var dragende, men også med fare for at hægte festivalpublikummet af.

Koncerten stod imidlertid ikke kun i nyhedernes tegn. Den højtidelige ‘Konkylie’ blev sendt af sted med bombastiske trommer, imens ‘Mannequin’s hypnotiske beat skabte en perfekt ildevarslende stemning under det grå skydække. Generelt leverede When Saints Go Machine et fint afstemt lydbillede, hvor særligt Silas Moldenhawers kompetente trommetæskeri havde stor effekt. Nikolaj Vonsild udgjorde et enigmatisk midtpunkt med sit energiske kropssprog og var ikke bange for at sætte ord på sin lykke over at være vendt tilbage til landets store scener med sit band.

‘Church and Law’, ‘Kelly’ og ‘Add Ends’ udgjorde en stærk finale, hvor bandets fornemmelse for dansegulvsvenlig artpop forplantede sig til de tømmermændstrætte, gummistøvleklædte fødder. En vigtig dimension af When Saints Go Machines dna, som heldigvis fik spillerum til slut.

Læs anmeldelse: Suspekt på NorthSide

Læs anmeldelse: Thomas Helmig på NorthSide