Hør nyt Dr. Dre-nummer: ‘Gunfire’

Hør nyt Dr. Dre-nummer: ‘Gunfire’

HBO-dokumentaren ‘The Defiant Ones’, der omhandler Dr. Dre og Jimmy Iovines liv og samarbejde, ruller over skærmene disse dage, og med fjerde episode blev der kræset lidt ekstra for seerne med det spritnye Dr. Dre-nummer ‘Gunfire’ (der trods nedenstående Youtube-videos titel ifølge en Dre-repræsentant staves ‘Gunfire’ – ikke ‘Gunfiyah’).

Nummeret bliver tilsyneladende ikke udgivet officielt, men agerer blot lydtapet til slutningen af fjerde afsnit. Ikke desto mindre er det lille, dancehall-klingende track det første, vi har hørt fra Dre, siden han i 2015 gjorde comeback med sit første soloalbum i 16 år: ‘Compton: A Soundtrack by Dr. Dre’.

Trods stilheden fra Dr. Dre betyder det dog ikke, at han ligger på den lade side. Tværtimod. Ifølge gårsdagens citat fra ‘The Defiant Ones’-instruktør, Allen Hughes, er Dre i studiet hver dag –  i øjeblikket bag knapperne på Eminems kommende album, der efter samme citat at dømme skulle være lige på trapperne.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af