Japanese Breakfast udforsker rockens mange facetter på ‘Soft Sounds from Another Planet’
Michelle Zauner – bedre kendt som Japanese Breakfast – lyder som en mere moden sangskriver på sit andet regulære soloalbum, et guitarpotpourri af popsange med letfordøjelige elementer af krautrock, rockabillyballader, shoegaze, electropop og folk.
Zauner kaster den sidste lo-fi-æstetik af sig og inviterer lytteren med ind i de mest personlige lag, som hun også gjorde på sidste års konceptalbum, ’Psychopump’, om moderen, der mistede livet til kræft.
Som et slags trademark tager hun igen udgangspunkt i sine naive, tidlige soveværelsesindspilninger og giver dem et seriøst makeover. ’Road Head’, ’Soft Sounds from Another Planet’, ’Boyish’ og ’Jimmy Fallon Big!’ er bearbejdninger af sange fra 2014, men med tilføjede tekster og perspektiver, der tilfredsstillende lader bagklogskabens lys skinne på Zauners tidligere forhold og skrøbelig selv, som hun med nyfunden selvtillid tager et opgør med.
Tag bare ’Boyish’, der som en grim ælling går fra at være en god melodi med et katastrofalt arrangement til en fuldendt Roy Orbinson-hyldest om at føle sig for uattraktiv i et forhold. Linjen »doesn’t help that I’m a loser« er erstattet med »so here we are, we’re just two losers«.
På ’Diving Woman’ med intensiverende, drømmende støjguitarer svævende omkring det forankrende basostinat og trommerytmen, den charmerende futuristiske electropopbasker ’Machinist’ (komplet med saxofonsolo, autotune og vocoder) og den afslappede, akustisk-folkede ’This House’ reflekterer hun over et turnéliv, der er nærmest umuligt at balancere med civillivet.
På de melodisk lidt mindre interessante ’12 Steps’, ’Till Death’ og den instrumentale afslutter ’Here Come the Tubular Bells’ erklærer Zauner sin kærlighed til sin mand, der hjalp hende gennem moderens sidste tid og tiden efter. Frygten for manden med leen lurer fortsat på tværs af hele albummet.
Den sammenhængende trio af sange ’Machinist’, ’Planetary Ambience’ og ’Soft Sounds From Another Planet’ står tilbage som en efterladt idé om et sci-fi-konceptalbum og bliver også symptomatisk for pladen: Zauner vil utrolig meget på én gang, hvilket albummet til en lidt rodet omend charmende affære.
Kort sagt:
Michelle Zauner vil fortælle ekstremt meget på én gang – og også for meget. Men hun er en personlig og moden sangskriver og hendes guitarpotpourri af varierede, popsange viser sit sande potentiale på højdepunkterne ’Diving Woman’, ’Road Head’, ’Machinist’, ’Soft Sounds from Another Planet’ og ’Boyish’.