Rygte: Beyoncé og Jay-Z’s tvillinger skal angiveligt hedde Rumi og Sir

Rygte: Beyoncé og Jay-Z’s tvillinger skal angiveligt hedde Rumi og Sir
Jay Z, Blue Ivy og Beyoncé
Foto: Theo Wargo/Getty Images

Man er ikke rigtig celebrity-baby, hvis man ikke har et funky navn. Se bare på Brad Pitt og Angelina Jolies børn såsom Pax og Shiloh Nouvel eller Kim og Kanyes Saint og North. Få havde nok også satset på, at Beyoncé og Jay-Z ville gå efter John og Sarah til deres tvillinger, så de formodede navne Rumi og Sir er ikke som sådan overraskende.

Rygtet er opstået fordi firmaet, der varetager Beyoncé og Jay-Z’s ophavsrettigheder har registreret to nye varemærker under navnene Rumi Carter og Sir Carter. Varemærkerne omfatter ifølge rygtet alt fra duftserier, kosmetik og hårbånd til barnevogne, vandflasker og spillekort. Firmaet søgte tidligere i år om rettighederne til at brande produkter med navnet Blue Ivy.

Navnet Rumi refererer angiveligt til Jalaluddin Rumi, der har skrevet en ældgammel persisk kærlighedsdigtsamling, hvori titlen Sir også indgår. Eksempelvis i denne passage:

»Bring the pure wine of
love and freedom.
But sir, a tornado is coming.
More wine, we’ll teach this storm
A thing or two about whirling
«.

Det skal understreges, at det stadig kun er et rygte, men det virker underligt at søge om omfattende rettigheder tilknyttet to familienavne, hvis ikke de skal bruges til noget. Det kan naturligvis vise sig at være en afledningsmanøvre.

På Twitter er de fleste dog sikre i deres sag og gjorde sig naturligvis sjove på den bekostning.

Annonce

Et forsigtigt velkommen til Rumi og Sir.

Læs også: Jay-Z’s ‘4:44’ ligner et modsvar til ‘Lemonade’ – og en undskyldning til Beyoncé