10 helt nye album du skal høre i dag

10 helt nye album du skal høre i dag
Action Bronson.
Foto: Kevin Winter/Getty Images
Hver fredag guider vi til ugens vigtigste udgivelser – denne uge er særdeles pakket med blandt andet The War on Drugs, Action Bronson og Baby in Vain.

1. Baby in Vain ‘More Nothing’

Baby in Vain udgav deres debut-ep ‘For the Kids‘ i 2016, og nu, hele fire år efter deres optræden på Roskilde Festival og en god håndfuld singler senere, udkommer den danske rocktrios debutalbum. Indtil nu har Baby in Vain udgivet singlerne ‘Transcendent‘, ‘Heaven and Back’ og ‘Low Life’ fra ‘More Nothing’, og det lyder som om, der stadig bliver uddelt klø, men at synths og en knap så forvrænget lyd også har fået plads i deres univers.

Hør albummet via Spotify HER.

Hør albummet via Apple Music HER.


2. The War on Drugs ‘A Deeper Understanding’

The War on Drugs’ ‘A Deeper Understanding’ er bandets femte studiealbum og bliver efterfølgeren til det dagdrømmende ‘Lost in the Dream‘ fra 2014. På albummet finder man de fire allerede udgivne singler ‘Holding On’, ‘Strangest Thing’, ‘Pain’ og ‘Up all Night’, og fællesnævneren har været pulserende landevejsrock, solid sangskrivning og utroligt velklingende, detaljerige produktioner.

Læs vores anmeldelse af albummet HER.

Hør albummet via Spotify HER.

Hør albummet via Apple Music HER.


3. ASAP MOB ‘Cozy Tapes Vol. 2: Too Crazy’

Så er der nyt fra ASAP Mob, og det er en stjernespækket fornøjelse. På det sytten numre lange album finder man udover kollektivets egne medlemmer rappere som Future, Tyler the Creator, Frank Ocean, Migos, Schoolboy Q, Travis Scott og Gucci Mane. En sand parade af stjernerappere – spørgsmålet er, om gæsterne overskygger ASAP-holdet?

Hør albummet via Spotify HER.

Hør albummet via Apple Music HER.


4. Queens of the Stone Age ‘Villains’

Queens of the Stone Age har ikke udgivet nyt siden 2013, men nu er Josh Homme og hans rockslæng tilbage med ‘Villains’. Førstesinglen ‘The Way You Used To Do’ udkom i juni, og andensinglen ‘Evil has Landed’ bebudede, at ondskaben var på vej – artworket til ‘Villains’ er fyldt med djævle og andre halvdystre figurer. Mark Ronson producerer.

Hør albummet via Spotify HER.

Hør albummet via Apple Music HER.

Annonce

5. Action Bronson ‘Blue Chips 7000’

Den madglade rapper og Vice-vært har ikke været overvældende gavmild med materiale siden udgivelsen af Mr. Wonderful fra 2015, men nu er det tredje og sidste led i hans ‘Blue Chips’-trilogi ankommet. ‘Blue Chips 7000’ rummer 13 numre, heriblandt de tre udgivne singler ‘Let Me Breathe‘, ‘9-24-7000 feat. Rick Ross’ og ‘The Chairmans Intent’, som havde en actionmættet video, du kan se herover.

Hør albummet via Spotify HER.

Hør albummet via Apple Music HER.


6. Khalil ‘The Water We Drink’

Det nye projekt Khalil består af Nikolaj Vonsild, som man kender fra When Saints Go Machine og Cancer, og producerne Simon Formann og Villads Klint. Trioens førstesingle ‘Rest My Head Against A Wall Of Water’ var et storladent, tungt nummer med Vonsilds lyse autotunede vokal elegant svævende hen over dybe brag og fyldige synthflader. Ligesom førstesinglen har debutalbummet ‘The Water We Drink’ vand som en af de gennemgående tematikker og er et album spækket med både voldsomme og forsigtige bølger af lyd, der skyller ind over lytteren.

Læs vores anmeldelse af albummet HER.

Hør albummet via Spotify HER.

Hør albummet via Apple Music HER.


7. EMA ‘Excile in the Outer Ring’

Forestil dig et postapokalyptisk samfund, hvor Trump-tilhængere og immigranter er tvunget til at leve sammen i øde områder uden for byerne, og hvor halal-slagtere ligger side side om side med lumre stripklubber. Det er, hvad EMA kalder ‘the Outer Ring’, og det er settingen for hendes nye album ‘Excile in the Outer Ring’. EMA har udsendt singlerne ‘Aryan Nation’, ‘Breathalyzer’, ‘Down and Out’ og ‘Blood and Chalk’, og det er bestemt også numre med mere eller mindre dystopiske undertoner.

Hør albummet via Spotify HER.

Hør albummet via Apple Music HER.


8. XXXTentacion ’17’

Jahseh Dwayne Onfroy, også kendt som XXXTentacion, har været en af årets allermest omdiskuterede rappere. Han er frontløber i bølgen af Soundcloud-rap, har kaldt Drake en efterligner og laver selv næsten punket hiphop uden omsvøb. XXXTentacion skaber uden tvivl røre i genren, men samtidig har han været i fængsel for at overfalde en gravid kvinde, og hans popularitet har derfor pustet massivt til gløderne i debatten om, hvorvidt man kan og skal sidestille kunstneren bag musikken med selve musikken.

Hør albummet via Spotify HER.

Hør albummet via Apple Music HER.


9. Brockhampton ‘Saturation 2’

Det 15 mand store hiphop-kollektiv – eller selverklærede hiphop-boyband – får i øjeblikket masser af medvind i diverse hiphop-spalter. Gruppen med de facto-frontmanden Kevin Abstract udgav tidligere på sommeren albummet ‘Saturation’, men har siden da sluppet singler og tilhørende videoer hver uge til den hurtige efterfølger, ‘Saturation 2’.

Hør albummet via Apple Music HER.


10. Lil Uzi Vert ‘Luv Is Rage 2’

Ud af det blå og inden for 24 timer har Lil Uzi Vert annonceret og udgivet sit officielle debutalbum – 16 numre og to gæster, dog nogle ret kongelige nogle i form af The Weeknd og Pharrell.

Hør albummet via Spotify HER.

Hør albummet via Apple Music HER.