Cancer offentliggør danmarksturné – varm op med to intime livevideoer

Cancer offentliggør danmarksturné – varm op med to intime livevideoer

Der er knap gået en uge, siden Nikolaj Vonsild debuterede med sit nye, overbevisende ambient-projekt, Khalil. Men Vonsild har tilsyneladende heldigvis ingen lad side at ligge på – nu er han nemlig ved at sætte sejl sammen med sin Cancer-makker, Kristian Finne Kristensen, til en danmarksturné til november.

Turnéen tager duoen forbi Aalborg, Aarhus, Odense og København til en række koncerter, der kommer til at lege med formatet fra sted til sted.

Duoen udtaler om turnéen:
»Vi elsker at finde nye indgangsvinkler til vores kompositioner, sange og tekster. Vi vil til efteråret arbejde med vores musik i tre forskellige live-inkarnationer, der holder oplevelsen af sangene levende for både os som band og for publikum. Vi glæder os meget til at komme ud og spille og håber at se så mange mennesker derude som muligt«.

I forbindelse med offentliggørelsen har Vonsild og Kristensen delt to nye livevideoer af ‘Totem’-numrene ‘Errors’ og ‘Honey’ – to smukke sessions, der sandsynligvis overtaler en billetkøbs-tvivler eller to på vejen…

Med sig i bagagen pakker drengene debuten ‘Ragazzi’ fra 2014 og naturligvis også ‘Totem’, der landede tidligere på året.

Cancer live
4/11: Studenterhuset, Aalborg
9/11: Radar, Aarhus
11/11: Kulturmaskinen, Odense
17/11: Lutherkirken, København

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af