Haven Festival: Feist fik afløb for opsparet musikalsk overskud

Jeg vidste faktisk ikke helt, at jeg havde savnet Leslie Feist i den seks år lange albumpause, hun har holdt fra ’Metals’ og indtil dette års nye album ’Pleasure’. Det fik hun med lethed overbevist mig om i løbet af koncerten på Haven.

Det var en selvsikker kunstner med oceaner af overskud, der forførte – hovedsageligt med sangene fra ’Pleasure’, der fik lov at fremstå mindre spartanske og mere organiske live.

De tre backingmusikere viste en delikat fornemmelse for dynamikkerne i Feists sangskrivning og akkompagnerede hende smukt med trommer, violin, bas, vokaler og synth. Feist selv brillerede med sit ferme guitarspil og smukke vokalloops, hvilke så ud til at forekomme hende legende lette at frembringe. Hun var så ubesværet på den scene, at det halve kunne have været nok.

Når det var bedst, formåede Feist at skabe spontan sang til den smukke ’A Man Is Not His Song’, triumfere med lækkert guitarspil og ditto vokallevering på ’Get Not High, Get Not Low’ og skabe en hyggelig lille regndans blandt publikum til den ældre afslutter ’I Feel It All’, der var blandt settets mere opløftende sange.

Under ’The Bad In Each Others’ og det ældre Nina Simone-cover ’Sealion’ ødelagde en synthbas beklageligvis lydbilledet, mens den mindre vellykkede ’Century’, der med sine legende taktarter og lidt akavede Jarvis Cocker-sampling, haltede.

Selv om Feist gjorde alt, hvad hun kunne for at engagere publikum med charme, anekdoter, bøn om fællessang og musikalsk overskud, betalte hun desværre også prisen for den haltende udgivelsesfrekvens, og de fans, der kunne have været med til at tage koncerten op til næste niveau, var der simpelthen ikke nok af.

Læs anmeldelse: Haven Festival: The National gav ujævn koncert med et smattet kirsebær på toppen