Kanye West sagsøger forsikringsfirma for ti millioner dollar efter tour-aflysning

Kanye West sagsøger forsikringsfirma for ti millioner dollar efter tour-aflysning
Foto: Rachel Murray/Getty Images

Kanye Wests meget offentlige touraflysning sidste år trak både overskrifter og spor i form af reaktioner fra gud, hvermand og Jay-Z. Selvom der er gået langt over et halvt år, er efterspillet langt fra slut. West har netop lagt sag an mod sit forsikringsselskab Lloyd’s of London for ti millioner dollar.

Omdrejningspunktet for tvisten er den erstatning, som kunstnere i kontrakten binder sig til at betale til koncertstederne og arrangørerne, hvis de aflyser. For Kanye Wests 21 aflyste Saint Pablo Tour-koncerter er det et anseeligt beløb. Derfor var han gennem sit turné-selskab Very Good Touring, Inc. godt forsikret hos Lloyd’s of London. Troede han.

Her godt otte måneder efter aflysningen har forsikringsfirmaet dog ikke holdt deres ende af aftalen, hvis man skal tro det sagsanlæg The Hollywood Reporter fremlægger nu.

Og striden lyder til at være temmelig bitter. Læs bare, hvordan Very Good Touring, Inc.’s advokater formulerer det:

»Performing artists who pay handsomely to insurance companies within the Lloyd’s of London marketplace to obtain show tour ‘non-appearance or cancellation’ insurance should take note of the lesson to be learned from this lawsuit: Lloyd’s companies enjoy collecting bounteous premiums; they don’t enjoy paying claims, no matter how legitimate. Their business model thrives on conducting unending ‘investigations,’ of bona fide coverage requests, stalling interminably, running up their insured’s costs, and avoiding coverage decisions based on flimsy excuses. The artists think they they’re buying peace of mind. The insurers know they’re just selling a ticket to the courthouse«.

Lloyd’s skyder skarpt tilbage. De betvivler aflysningernes legitimitet og påstår, at Kanye West selv var skyld i dem grundet et højt hashforbrug, på trods af at rapporter både er gået på ekstrem udmattelse, hukommelsestab og midlertidig psykose.

Læs også: Kanye West er stadig indlagt: Ingen udskrivelsesdato planlagt

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af