MTV Cribs anno 2017: Drake giver en guidet tour i sin Toronto-lejlighed

MTV Cribs anno 2017: Drake giver en guidet tour i sin Toronto-lejlighed
Foto: Grant Lamos IV/Getty Images

Drakes karriere har været hitliste-dominerende i otte år i streg, så det er intet under, at han har skrabet lidt god mønt sammen. Det bliver ganske tydeligt i videoen herunder, hvor han viser rundt i sin midlertidige crib i Toronto og demonstrerer, hvor taknemmelig han er for at have et ydmygt sted at hænge sin hat.

Blandt de mest kuriøse indretningsvalg er blandt andet en Søren Brun-plakat, en Steve McQueen-plakat og og et skilt med teksten ‘Less Drake, More Tupac’ bøjet i neon, som Drake købte tilbage i 2011. Derudover ligger lejligheden passende nok med udsigt til Torontos vartegn CN Tower, som Drake blandt andet hylder på coveret til sit seneste album ‘Views’ – og som han i øvrigt bruger i sit seneste sceneshow.

Som Drake selv siger i klippet er det bare en midlertidig bolig mens hans palæ er ved at blive bygget. Det vil efter sigende rumme både en luksuspool, barområder (i flertal), en basketbane, en snack-lounge og et awards-rum (!). Se, der glæder vi os til at få en tur.

Læs også: Drake genskaber ‘Views’-coveret i vanvittigt scene-setup til OVO Fest – teaser nyt album