Se videoer: Frank Ocean inviterede strygerensemble med på scenen til Way Out West

For to måneder siden forundrede og frustrerede Frank Ocean os med et usædvanligt koncertformat på NorthSide. Koncerten var stjernens allerførste festivalstop med sangene fra sidste års ‘Blonde’-album, og noget tyder på, at han henover sommeren har gentænkt formatet en smule.

Da Ocean torsdag aften nåede næstsidste stop på turnéen til Way Out West-festivalen i Göteborg, havde han i hvert fald et nyt trick i ærmet. Med sig på scenen havde han et fuldvoksent strygerensemble, som føjede nye facetter til ‘Blonde’-sangene ‘Nikes’, ‘Good Guy’ og ‘Ivy’ samt den ældre ‘Forrest Gump’ og et cover af Jackson 5’s ‘Never Can Say Goodbye’.

Resultatet kan du tjekke ud i videoen foroven, imens publikum også forevigede oplevelsen i diverse tweets og Instagram-billeder. Vi er da i hvert fald en anelse misundelige på vores svenske venner…

Læs også: Designeren bag Frank Oceans tolerance-t-shirt er fuld af stærke slogans

Magic. #wowgbg #wow2017 #frankocean #orchestra

A post shared by @kierensczerny on

Thank you. #FrankOcean

A post shared by Diandra Jessa Rodriguez (@deerwithfangs) on