Vince Staples prædiker sandheder om race og rap-gamet med munden fuld af hotwings

Vince Staples har allerede bevist sig med ‘Big Fish Theory‘ ridende på ryggen af ‘Summertime ’06’ og fire ep’er som bare 23-årig. Men kan han spise fucked up stærke hotwings?

Det, og meget andet, fik Sean Evans svar på i den seneste udgave af det fantastiske hotwings-interviewkoncept ‘Hot Ones’, hvor interviewpersonen udsættes for et bombardement af hotwings af stigende styrke og ligeledes spørgsmål.

Og Vince Staples kan ikke rystes af lidt spice. Han rydder paletten af wings med lidt ranch dressing og har samtidig overskud til at smide nogle guldkorn på vejen:

Om urealistiske Yelp-reviews: »A horror movie is not supposed to have good lighting«. Om ikke at gå bananas efter et show: »Save your money, pay your taxes, don’t go to jail«. Om hval-safari: »Whale-watching is lowkey sad though. You feel like you’re invading their personal space«.

Afsnittet kommer nogenlunde samtidig med at Sean Evans besøgte Stephen Colberts Late Show med en stribe af hotsauce. Det var anderledes grove løjer for den stakkels, ældre, katolske mand.

Læs også: Hiphoppen går i køkkenet: Derfor hænger hiphop og mad sammen som jordbær og fløde