Beck afslører ny single – hør ‘No Distraction’ fra det kommende album ‘Color’

Beck afslører ny single – hør ‘No Distraction’ fra det kommende album ‘Color’
Beck

Becks har løftet sløret for singlen ‘No Distraction’ fra sit kommende album ‘Colors’, som efter en forsinkelse på cirka to år endelig udkommer den 13. oktober.

Beck spillede singlen på Gary Calamars KCWR Radio Show i weekenden, og musikeren har ifølge Stereogum udtalt til Q Magazine, at det er en sang, der handler om at leve i en verden domineret af sociale medier: »Alle der har en telefon eller en computer lever med distraktioner, som hiver én i forskellige retninger. Vi har ikke fundet ud af, hvordan man håndterer at have adgang til alt og alle hele tiden, og hvordan det påvirker os fysisk og psykisk. Jeg har i hvert fald ikke. Jeg synes, det føles som om, nogen har fjernet min hoveddør permanent«.

Fra det kommende album ‘Color’ har Beck allerede udgivet numrene ‘Wow’, ‘Dreams’, ‘Dear Life’ og ‘Up All Night’, som er en del af soundtracket til ‘FIFA 17’-spillet og som også var soundtracket til en ur-reklame for Fossil Q. Senere i dag skulle der også komme en video til ‘Up All Night’.

Hør nummeret ca. 20 minutter inde i radioudsendelsen HER.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af