Haim spiller ‘Something To Tell You’-numre i den nye kortfilm ‘Valentine’ – instrueret af Paul Thomas Andersen

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Tidligere i år udgav Haim singlen ‘Right Now’ med en video optaget i det studie, hvor bandet optog deres andet album ‘Something to Tell You’. Nu har søstergruppen udgivet kortfilmen ‘Valentine’, hvor man kan se dem spille og optage yderligere to af deres yndlingsnumre fra samme album.

Valentine er navnet på selve studiet, og på Twitter fortæller Haim, at studiet har stået uberørt siden 60’erne indtil for blot to år siden. Hvad man ser i ‘Valentine’ er desuden rigtige liveoptagelser af ‘Right Now’, ‘Something to Tell You’ og ‘Nothing’s Wrong’, hvoraf meget senere blev brugt på det endelige album.

Kortfilmen er instrueret af Paul Thomas Andersen, der står bag film som ‘Boogie Nights’ og ‘Inherent Vice’, og Haim-søstrene skriver i en note på Twitter: »Vi har været fans af Paul siden vi så ‘Boogie Night’s på TBS, da vi var små«.

Sædvanligvis er der dømt masser af bass-face fra Este Haim, og det skinner virkelig igennem på ‘Something to Tell You’ og ‘Nothing’s Wrong’, at Danielle, der normalt er bandets leadguitarist, også er en habil trommeslager.

Videon afsluttes med de tre søstre i stående drum-off.

Se Haims ‘Valentine’-tweet herunder.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af