Hør The Minds of 99’s sprudlende ‘I’m Gonna Die’ – første single fra kommende album

Hør The Minds of 99’s sprudlende ‘I’m Gonna Die’ – første single fra kommende album

The Minds of 99 har allerede teaset for deres kommende album, ‘Solkongen’, på Facebook, men nu er den første officielle single landet. Bandet lægger hårdt ud med ‘I’m Gonna Die’.

Der er masser af elementer på ‘I’m Gonna Die’, som nok virker genkendelige for Minds-fans – det fremaddrivende, insisterende tempo, det skrappe synth-tema og Niels Brandts stakkerede, messende vokal.

Men der er også masser af nyt på tapetet. Den bombastiske og næsten EDM-agtige outro kommer som en overraskelse, og Niels Brandts vokal er stedvist vocoder-forvrænget og badet i rumklang. Det er et hæsblæsende og også ret dystert nummer og helt klart en interessant teaser for albummet.

Singlen kridter banen op for bandets efterårsturné, der kommer godt omkring i hele landet og slutter med fire koncerter i København.

Her skulle der være en Spotify-player, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af