Mac DeMarco inviterer hollandsk fanboy på scenen – se ham naile ‘Freaking Out the Neighborhood’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Da han i august spillede i Den Grå Hal, inviterede Mac DeMarco en ung lyshåret pige på scenen for at blive en del af bandets Red Hot Chili Peppers-jam. I går var gavtyven på scenen til den hollandske Lowlands Festival, og her var der endnu engang en fan, der sluttede sig til bandet.

Den heldige fyr, der introducerede sig som Dice, havde medbragt et skilt med teksten: »Hey Mac, may I play a song with you?«. I videoen kan man fra scenen høre Mac DeMarco spørge: »Which song do you wanna play with us?«, for dernæst at invitere den unge guitarist på scenen.

Der er dog ikke meget generthed at spore i den unge Dice, og han ser ud til at hygge sig på scenen, mens Mac DeMarco får lejlighed til at tænde en cigaret og svinge med mikrofonen under ‘Freaking Out the Neighborhood’.

Læs anmeldelse: Mac DeMarco i Den Grå Hal: Bekymringsfri aften med jizz jazzens stive onkel

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af