Premiere: Masasolo synger om livskriser med en poppet lethed på ‘Blackie the Blue’

Premiere: Masasolo synger om livskriser med en poppet lethed på ‘Blackie the Blue’

Danske Masasolo udgiver den 27. oktober sit debutalbum ‘At Sixes and Sevens’, og i dag kan du høre Morten Søgaards sidste single inden udgivelsen: ‘Blackie the Blue’.

Nummeret er en fremadstormende popsang, hvis lyd kan beskrives som Fleetwood Mac møder computerspillet ‘Final Fantasy’ – en lidt langt ude reference, men den er altså god nok. Der er både masser af fine, næsten glimmeragtige detaljer, men samtidig er der fuld smadder på heltesoloen hen mod nummerets slutning.

‘Blackie the Blue’ er skrevet om bagmand Morten Søgaards bånd til barndomsven ‘Blackie’: »Jeg har en gammel ven, som for nogle år siden blev ramt af en krise og tabte sig selv i et kaos af dårlige tanker. Denne sang handler om ham. Jeg tror, at mange der bliver ramt af den følelse, gerne vil finde et sted at parkere den og vende tilbage til, hvordan livet var inden de dårlige tanker meldte sig. Sådan havde min ven det i hvert fald i lang tid. Det tror jeg hverken, man skal eller kan, og jeg skrev denne sang til ham, for at minde ham om, at verden bliver større af at kunne rumme både det lette og det tunge i tilværelsen«.

Tidligere har Masasolo udgivet den stærke debut-ep ‘Breakup‘, og i sommer slap hans singlerne ‘Idaho’ og ‘And To Know This’.

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af