Princess Nokia udskyder septemberkoncert i København grundet udmattelse

Princess Nokia udskyder septemberkoncert i København grundet udmattelse

I næste uge skulle Princess Nokia have givet sin fjerde danske koncert i år,  men den amerikanske rapper må udskyde showet til november. Koncerten, der skulle have fundet sted i Store Vega den 14. september, er rykket til den 15. november og kommer altså til at ligge fire dage efter koncerten på Voxhall i Aarhus den 11. november.

Facebook-eventet til Vega-koncerten kan man læse, at udskydelsen skyldes udmattelse og påkrævet ro fra Princess Nokias side. Det gælder ikke blot koncerten i København, men alle hendes skandinaviske koncerter i september.

Billetter købt til koncerten i Store Vega er stadig gyldige til den nye dato.

Som et lille plaster på såret kan man glæde sig til, at Princess Nokia fredag udgiver en deluxe-udgave af albummet ‘1992’ med hele otte nye sange og remastererede udgaver af de oprindelige numre.

Læs interview: Ingen fucker med Princess Nokia: »Det er meget respektløst af dig at spørge om«

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af