Quavo giver update på Travis Scott-fællesalbum: 20 numre klar – det dropper snart

Quavo giver update på Travis Scott-fællesalbum: 20 numre klar – det dropper snart
Quavo ved MTV Video Music Awards.
Foto: Phillip Faraone/Getty Images

Forleden fangede Montreality Migos-drengene til et lille interview. Her kommer de omkring både deres teenage-jobs, yndlingstegneseriefigurer samt hvordan deres liv vil se ud, når de er 86 år gamle (efter eget udsagn er de »still relevant«).

Interviewet kommer heldigvis også ganske kort forbi Quavos kommende, imødesete fællesalbum med Travis Scott. Her afslørede rapperen, at det er på trapperne, og at de har omkring hele 20 numre klar allerede.

»Yeah, det dropper rigtig, rigtig snart. Så snart jeg får noget tid. Vi har lavet en hel masse numre, vi har mange numre, vi har nok 20 numre. Vi skal bare lige have noget tid til at finde ud af det – it’s all good«.

I sidste måned meddelte Travis Scott, at han ville »gemme sig væk et par uger, måske måneder« for at få styr på sine kommende projekter – hentydende til sit kommende soloprojekt og samarbejdet med Quavo. Så alt tyder med andre ord på, at vi godt kan begynde at glæde os en hel del.

Se det fulde Migos-interview herunder.