The Weeknd får nostalgisk makeover: Hør ‘I Feel It Coming’ i smooth 80’er-remix

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

The Weeknd laver solid pop og har leveret mange hits til dansegulvet. Ingen tvivl om det. Men har du nogensinde tænkt, at der manglede noget? Lidt ekstra rumklang på lilletrommen? Mere vintage-synth? Svaret på dine bønner er blevet hørt. Ingen behøver længere at vælge mellem 80’er-nostalgi og popbangers anno 2017, for nu fås begge dele i form en vaskeægte slow-jam version af ‘I Feel It Coming’.

Nummeret er i et remix af Saint Laurent taget 30-35 år tilbage i tiden og lyder nu som et scoretrack fra 80’erne med supernostalgisk instrumentering og de sædvanlige harmoniske 80’er-vendinger. Det bedste fra to verdner.

Hvis du foretrækker dine popidoler i 80’er-forklædning, er der meget mere guf på Youtube, for udover Saint Laurent, (som også har lavet et ganske udemærket remix af Rihannas ‘This is What You Came For’) kan du også tjekke kanalen Tronicbox ud. Her finder man blandt andet et ømt remix af Justin Biebers ‘What Do You Mean’, og The Chainsmokers’ ‘Closer‘ får nyt liv som 80’er-ballade med guitarsolo og en bombastisk modulation.

Hvis du ikke kan få nok af The Weeknd’s 80’er-vibe er ‘Love Me Harder‘ med Ariana Grande bestemt også et besøg værd. Tjek ‘I Feel It Coming’ ud øverst og ‘Love Me Harder’ herunder:

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af