Videopremiere: Barselona leverer øm pop til dansegulvet med ‘En sidste sang’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Barselona udgiver i dag deres debut-ep ‘Drengepop’ og har i den forbindelse sluppet en video til det nye track ‘En sidste sang’.

Videoen starter med et kort kig ind drengenes studie, der er fyldt med instrumenter, lavalamper, lyskæder og cigaretrøg. Det ser faktisk ret meget ud som Barselonas musik lyder.

Resten af videoen følger man en ung fyr rundt i kødbyen og senere på en farveskiftende græsmark, mens Rud Aslak synger om ensomme nætter og hvad der lyder som en lidt skuffende flirt. ‘En sidste sang’ er ligesom bandets forrige single ‘Alene hjem’ båret af catchy melodiske temaer og elegante figurer, der fletter sig ind mellem hinanden. Særligt karakteristisk for ‘En sidste sang’ er de stramme trommer og den funky basgang, der gør sangen til et groovy dansenummer. Og ja, det er fredag i dag.

Barselona: Efterårsturné
21/9 – Posten, Odense
22/9 – Loppen, København
23/9 – Platform 4, Aalborg
6/10 – Rampelys, Silkeborg
7/10 – TAPE, Aarhus
20/10 – Sønderborghus, Sønderborg
21/10 – Harders, Svendborg

Læs også: Her er seks helt nye album, du skal høre i dag

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af