Wu-Tang Clan disser Martin Shkreli på nyt track – hør ‘Lesson Learn’d’

Wu-Tang Clan disser Martin Shkreli på nyt track – hør ‘Lesson Learn’d’

Beefen mellem Martin Shkreli og Wu-Tang Clan har været i gang siden 2015, og de to parter er langt fra klar til at begrave stridsøksen. På Wu-Tang Clans nye nummer ‘Lesson Learn’d’ feat. Inspectah Deck og Redman, fra gruppens kommende album ‘The Saga Continues’, får Shkreli en kommentar med fra Inspectah Deck.

Den ret så absurde konflikt er en lang smøre, men kort fortalt startede den, da medicinal-douchen Martin Skhreli købte det enestående ‘Once Upon a Time In Shaolin’-album for næsen af misundelige Wu-Tang-fans. Derefter skulle han eftersigende slet ikke have lyttet til det. Det affødte for alvor en beef mellem Shkreli og Wu-Tangs Ghostface Killah, og i sidste måned besluttede Shkreli sig for at skille sig af med albummet efter alle de konflikter hans køb medførte. Albummet blev solgt på en auktion på eBay til den nette sum af 1.025.100 dollars.

Men Shkrelis handlinger har ikke fået lov til at gå uset hen, og i ‘Lesson Learn’d’ rapper Inspectah Deck: »My price hikin’, like the pills Martin Shkreli sells’«, hvilket selvfølgelig først og fremmest er en kommentar til Martin Shkreli, som hævede priserne på AIDS- og cancer-medikamentet Daraprim.

Mens Wu-Tang Clan kan se frem til, at albummet ‘The Saga Continues’ udkommer den 13. oktober, kan Martin Shkreli se frem til adskillige år i fængsel for bedrageri.

Som du kan se i den nedenstående trackliste er det kommende album en slags compilation, hvor klanens forskellige rapper dukker op på forskellige tracks.

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

‘The Saga Continues’
1. ‘Wu-Tang the Saga Continues Intro’ feat. RZA
2. ‘Lesson Learn’d’ feat. Inspektah Deck and Redman
3. ‘Fast and Furious’ feat. Hue Hef and Raekwon
4. ‘Famous Fighters (Skit)’
5. ‘If Time is Money (Fly Navigation)’ feat. Method Man
6. ‘Frozen’ feat. Method Man, Killa Priest, and Chris Rivers
7. ‘Berto and the Fiend (Skit)’ feat. Ghostface Killah
8. ‘Pearl Harbor’ feat. Ghostface Killah, Method Man, RZA, and Sean Price
9. ‘People Say’ feat. Wu-Tang Clan and Redman
10. ‘Family (Skit)’
11. ‘Why Why Why’ feat. RZA and Swnkah
12. ‘G’d Up’ feat. Method Man, R-Mean, and Mzee Jones
13. ‘If What You Say is True’ feat. Wu-Tang Clan and Streetlife
14. ‘Saga (Skit)’ feat. RZA
15. ‘Hood Go Bang!’ feat. Redman, Method Man
16. ‘My Only One’ feat. Ghostface Killah, RZA, Cappadonna, and Steven Latorre
17. ‘Message’
18. ‘The Saga Continues Outro’ feat. RZA

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af